Swing-jazzen og sortes stilling i samfundet i 1920 USA | SO

Opgavebeskrivelse
Er swing-jazzen med til at påvirke sortes stilling i samfundet i 1920’ernes USA?
Der ønskes en redegørelse for sortes stilling i 1920’ernes USA med særligt fokus på sortes sociale, politiske og juridiske rettigheder. Du bedes i redegørelsen inddrage selvvalgte historiske kilder.

Dernæst bedes du lave en musikalsk analyse af Duke Ellingtons numre ”The Mooche” (1928) og ”Cotton Club Stomp” (1929), hvor du giver et signalement af swing-jazzen og beskriver, hvorfor Duke Ellingtons musik var banebrydende.

Der ønskes med afsæt i redegørelsen og analysen afslutningsvis en diskussion af, hvorvidt Duke Ellingtons musik var med til at påvirke de sortes stilling i samfundet. Besvarelsen forventes at have et omfang på 15-20 normalsider.

Indledning
Livet som sort i starten af 1900-tallets USA var ikke spor nemt, end ikke selvom man kun havde en smule farve i huden. Det tog mange årtier før de sortes rettigheder blev lige med hvides, selvom de på papiret havde været det i mange år.

De sorte fandt en ting de kunne samles om, nemlig jazzen, og de samledes på diverse natklubber for at udvikle deres talenter.

Men hvad var det så ved jazzen, der var så revolutionerende nyt og spændende, at selv den mest traditionelle stædige og hvide racist

til sidst måtte overgive sig og booke sorte musikere til sine arrangementer? Havde denne udvikling en indflydelse på de sortes generelle status i samfundet?

Indholdsfortegnelse
Resume 1
Indledning 1
Redegørelse 3
Kildeanalyse 6
- Kilde: ”Adskilt, men lige” 6
- Ophav 6
- Resume 6
- Analyse 6
- Kilde: ”Song-And-Dance act wins freedom for jazz artist” 7
- Ophav 7
- Resume 7
- Analyse 7
- Opsamling: 8
The Mooche - Duke Ellington 9
- Melodisk Analyse: 9
- Harmonisk analyse: 10
- Formanalyse: 10
Cotton Club Stomp 14
- Melodisk Analyse 14
- Formdel I C-dur 14
- Formdel A (F-dur) 14
- Formdel Av (F-mol) 15
- Harmonisk Analyse 16
- Formdel I 16
- Formdel A 16
- -Formdel Av 17
- Formanalyse 17
Sammenspillet i The Mooche og Cotton Club Stomp 19
Diskussion 19
Konklusion 21
Litteraturliste 22
Bilag 1 23
Bilag 2 25
Bilag 3 24
Bilag 3 25
Bilag 4 25
Bilag 6 26

Uddrag
Dommeren viser sine racistiske tendenser da han argumenterer imod tanken om at adskillelse har noget med mindreværdighed at gøre:

”Love, som tillader eller endog kræver [sorte og hvides] adskillelse (…) implicerer ikke nødvendigvis den ene races mindreværdighed”.

Dommeren bruger ordet nødvendigvis, og udelukker hermed ikke at adskillelsen grundes mindreværdighed. Han omtaler raceadskillelse som var det en selvfølge:

”Hensigten med forfatningstillægget var utvivlsomt at sikre de to racers lighed for loven; men ifølge sagens natur kan det ikke have været tilsigtet at afskaffe skel (…) eller at blande de to racer socialt på en måde, som er utilfredsstillende for begge parter.”.

Han påstår at det er i begge racers interesse at forblive adskilte, ikke kun de hvides, og finder det åbenlyst at de to racers lighed for loven slet ikke kan medføre afskaffelse af raceadskillelse.

Han kommer til konklusionen ”Vi mener, at der bag sagsøgerens argumentation ligger den fejlslutning, at lovhjemlet adskillelse af de to racer stempler den farvede race med mindreværd.”

Han påstår her at raceadskillelse på ingen måder har noget med mindreværd, selvom adskillelsespolitiken tydeligt medførte at sorte vogne, bænke osv. er i ringe stand.

Dilemmaet i sig selv; at en mand af høj nok status til at have råd til 1. klasse kupé, smides ud af de hvides kupé fordi han er 1/8 sort

tegner også et billede af hvordan de hvide kupéer kun var til den totalt hvide race, og ikke engang den mindste smule sort etnicitet var accepteret.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu