Taler og valgplakaters i 1920’erne | DHO | 10 i Karakter

Problemformulering
Redegør for den politiske og økonomiske udvikling i Danmark i 1920’erne. Lav en kildekritisk analyse af de to vedlagte taler. Analyser desuden en af eller begge vedlagte valgplakater med danskfaglige begreber.

Vurder, hvordan taler og plakater afspejler det daværende samfund og perspektiver til nutidige valgplakater.

Indledning
Rapporten omhandler den politiske og økonomiske udvikling i 1920’erne. Emnet findes interessant, fordi der var mange politiske bevægelser i perioden

og Danmarks økonomi var stærkt påvirket af 1. verdenskrig. Emnet findes også interessant, idet Venstre og Socialdemokratiet ser forskelligt på, hvad, der er bedst for Danmark.

Indholdsfortegnelse
Indledning til taler og valgplakaters afspejling af 1920’erne 1
- Redegørelse for 1920’erne 1
- Politiske udvikling 1
- Økonomiske udvikling 2
- Analyse af taler 2
- Om Thomas Madsen-Mygdals tale 3
- Talens indhold 3
- Talens troværdighed 3
- Om Thorvald Staunings tale 4
- Kildens indhold 4
- Kilden troværdighed 4
- Analyse af Anton Jensens valgplakat 5
- Vurdering og perspektivering 6
- Vurdering af taler 6
- Perspektivering af valgplakat til nutidig valgplakat 6
- Konklusion 7
- Kildeliste 1
- Bilag 2

Uddrag
I starten af 1920’erne opstod påskekrisen, hvor kongen lavede statskup. Han fyrede regeringen, fordi han var uenig med den.

Konsekvensen af påskekrisen var, at der skulle være et parlamentarisk grundlag i regeringen, og kongen ikke måtte have politisk indflydelse.

Den efterfølgende politik i 1920’erne tager afsæt i påskekrisen og demokratiets prøvelser. Det betyder, man både skal have flertal i Landstinget, som Venstre havde i hele perioden , og i Folketinget, hvor flertallet var skiftende.

I 1924 blev der igen udnævnt en ny regering, og op til valget var der stort fokus på den økonomiske krise, som havde været under Venstre regeringen fra 1920-1924.

Den generelle opfattelse var, at regeringen havde ført en for liberal finanspolitik. Valget endte med en stor sejr til Socialdemokratiet, som for første gang blev Danmarks største parti med 55 mandater.

Dog var det igen en Socialdemokratisk mindretalsregering, hvor det parlamentariske grundlag afhang af Radikale Venstre, som de ikke var så tætte med længere.

Primært arbejdede regeringen og de Radikale kun sammen med formål om at modarbejde de borgerlige partier.

Regeringen holdt til 1926, hvor der igen blev udskrevet valg efter et manglende flertal for regeringen, da Radikale Venstre var uenig i en formuebeskatning på 17%.

Valget førte til, at Stauning mistede sin post som statsminister, og det blev Venstre, som fik posten med Thomas Madsen-Mygdal. Socialdemokratiet fik 53 mandater, og Venstre fik 46.

I 1929 blev regeringen væltet, da ingen af partierne stemte for Venstres finanslov. Det førte til et nyt valg, hvor der kom en regering bestående af Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu