Genforeningen af Sønderjylland og Danmark | SSO

Fag:
– Kultur- og samfundsfaggruppe
– Historie B

Resume

I 1920 blev Sønderjylland genforenet med Danmark. Det var slutningen på en lang kamp om Slesvig, og danskerne havde endelig mulighed for, at tage stilling til om de følte sig danske eller tyske. Grænsen blev trukket, og Sønderjylland blev atter en del af Danmark.

I forbindelse med 100-års jubilæet, har Sigurd Barret, efter opfordring fra Grænseforeningen, lavet en ny fortolkning af sangen ”Det haver så nyligen regnet”. Teksten er dog ikke faldet i god jord hos alle, da nogle mener, at alvoren bag de voldsomme begivenheder, der førte til Genforeningen negligeres.

Optakten til Genforeningen, trækker spor tilbage til treårskrigen og krigen i 1864. Stridighederne i treårskrigen, omhandlede de tyske hertugdømmers tilhørsforhold til Danmark og Tyskland.

Det Slesvigske spørgsmål forblev uløst, og det førte til krigen i 1864. Efter det danske nederlag i 1864, hvor Danmark mistede Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, blev spørgsmålet om Slesvig løst, da Tyskland tabte 1. verdenskrig.

Årene efter 1918 blev præget af, hvordan de dansk -og tysksindedes forhold fremadrettet skulle tilgodeses.

Problemformulering
Redegør for de omstændigheder, der førte til genforeningen af Sønderjylland og Danmark i 1920

Undersøg hvilke fortællinger om det at være dansk og mødet med det tyske, der kommer til udtryk i bilag 1 og bilag 2 og i selvvalgte artikler i Grænseforeningens blad Grænsen. Begrebet historiebrug bør indgå i din undersøgelse.

Diskuter, hvorfor det kan skabe debat i 2020, at kunstneren Sigurd har lavet en ny version af sangen ”Det haver så nyligen regnet” (1890), hvor bl.a. linjen ”Frø af ugræs er føget over hegnet” er udgået.

Indledning
Denne opgave beskæftiger sig med Sønderjyllands genforening med Danmark, i 1920.

Som introduktion til opgaven, vil der være en redegørelse for forløbet, i årene op til afstemningen og genforeningen i 1920. Fokusset vil være rettet mod treårskrigen i 1848-1850, krigen i 1864, og konsekvensen af Tysklands tab af 1. verdenskrig.

Jeg vil på baggrund, af det valgte kildemateriale undersøge, hvordan man som dansker kan være tysk statsborger og bo i Tyskland, men samtidigt føle sig dansk og være bevidst om sine danske rødder.

Jeg vil tage udgangspunk i udvalgte artikler, fra grænseforeningens blad Grænsen, hvor formanden for sydslesvigudvalget i folketinget, Christian Juhl begrunder vigtigheden af, fortsat at støtte op omkring det danske mindretal i Sydslesvig.

Til sidst diskuteres det, hvorfor Sigurd Barretts nyfortolkning af ”Det haver så nyligen regnet”, kan skabe debat her i 2020.

Den beskyldes for, at være historieløs og mangle forståelse for, at det er en vigtig kulturhistorisk skildring af en epoke, i dansk og ikke mindst sønderjysk historie.

Indholdsfortegnelse
Resume .....2
Indledning ...3
Optakten til 1. verdenskrig .....3
1. verdenskrig.....5
Slesvigs genforening med Danmark.....7
Det dansksindede møder det tysksindede ....7
Vi skal huske dem vi mistede....8
Det danske mindretal .....8
Det, at være dansk.....9
18-årige Johanne fra Sydslesvigs tale til Dronningen ....10
Sydslesvigudvalg ....10
Sigurd Barretts nyfortolkning af grænsesang .....11
”Frø af ugræs er føget over hegnet” .....12
Kritik....12
Betydningen af Sigurd Barretts ”Det har været et vildt og voldsomt regnvejr”...13
Konklusion ....14
Litteraturliste ....15

Uddrag
Den danske regering var åben for forslaget, men Kong Frederik 7. modsatte sig, og forslaget blev derfor ikke til noget.

Selve krigen, løste ikke det Slesvig-holtenske problem. Rusland krævede at helstaten, som bestod af kongeriget Danmark, og de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg, skulle bevares. Den danske regering måtte derfor love, at Danmark ikke ville knytte Slesvig nærmere til Danmark.

I foråret 1863, tog den danske regering et skidt i en farlig retning, ved at lave en fælles forfatning for Danmark og Slesvig. Dette var et brud på tidligere afgivende løfter, og den danske regering regnede med, at stormagterne havde andet fokus end at interessere sig for, hvad Danmark foretog sig.

Danskerne håbede desuden også på hjælp fra Norge og Sverige, hvis en ny krig brød ud. 1 18. november 1863, forsøgte man at løse de forfatningsmæssige problemer, som helstaten befandt sig i.

I Holsten og Lauenborg var man meget utilfreds med Helstatsforfatningen, som er en forfatningslov for det Danske Monarchies Fælledsanliggender.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu