Indholdsfortegnelse
Formål..........................................................................................side 2
Teori..........................................................................................side 2-5
Materialer....................................................................................side 6
Fremgangsmåde.........................................................................side 6
Resultater..............................................................................side 6-11
Diskussion...........................................................................side 11-12
Fejlkilder..............................................................................side 12-13
Konklusion.................................................................................side 13
Litteraturliste......................................................................side 13-14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Først er der nedbrydning af stivelse, nedbrydningen af stivelse foregår i flere trin. Det hele starter i mundhulen og bliver nedbrudt af spytamylase som er en glykosidase, som begynder en spaltning mellem glukosemolekylerne i stivelsen.
Det fortsætter i tyndtarmen og vha. bugspytamylase så bliver resten af stivelsen nedbrudt til disakkaridet maltose. Maltose kan ikke optages af tyndtarmen men over i blodet som skal nedbrydes til monosaccharider. Der gældes det samme for laktose og sukrose.
I vores tyndtarm er der tre oligosaccharidaser som er bundet til slimhindecellernes membran i modsætning af amylaserne der findes frit. Disse tre enzymer, lactase, maltase og sucrase-isomaltase der for den sidste del af carbohydraternes nedbrydning.
Lactase katalysere kun nedbrydningen af et substrat. Det er lactose der bliver spaltet til glucose og galactose.
Resten af oligosaccharidaser kan katalysere spaltningen af ⍺-1,4-bindinger (se figur 4) i ting som maltose. Resultatet af alt dette er monosacchariderne galactose-, glucose- og fructosemolekylder (se figur 1).
Optagelsen af disse monosaccharider sker over to trin. Først skal de fra tarmen ind i tarmslimhindens celler og så skal de ind i vævsvæsken.
Derefter diffunderer de over i kapillærerne1. galactose og Glucose transporteres mod slimhindecellerne ved at binde sig til samme contransporter som Na+-ioner.
Der er to Na+-ioner som transporters ind i cellerne hvert saccharidmolekyle. Siden koncentrationen af Na+- ionerne er lavere i slimhindecellerne end i tarmen fordi ionerne bliver pumpet ud ved hjælp af Na+/K+-pumper.
Efter optagelsen transporters monosacchariderne med hjælp af leverportåren2 til leveren mens galactose bliver omdannet til glucose.
Optagelsen af fructose er faciliteret diffusion3 ved hjælp af GLUT54 og GLUT25
Omsætning af carbohydrater efter måltidet
Efter vi har spist så stiger mængden af monosaccharider i vores krop, især galactose, glucose og fructose, i portåreblodet.
I leveren bliver galactose og fructose omdannet til glucose. Nyere undersøgelser viser dog at fructose kan blive omdannet til fedt i leveren, når der er mere end nødvendige mængder af glucose i blodet som sker vis man drikker ting med et højt sukkerindhold.
Dette fedt som bliver dannet i leveren, bliver sat i forbindelse med diabetes type 2. når glucosen er igennem leveren så er det den eneste monosaccharid i blodet, det er derfor efter et måltid så er der en forhøjet glucoseindhold i blodet.
I vores lever, fedtvæv og muskel bliver glucosen brugt til følgende:
• Dannelsen af triglycerider ved lipogenesen
• Dannelse af mere glycogen
• Energistofskiftet under dannelsen af varme + ATP
Skriv et svar