Fordøjelse af brød | Biologiopgave

Indholdsfortegnelse
Formål

Teori

Materialer:

Metode

Resultater

Resultatbehandling
- Billeder før omrøring og varmeskab:
- Billede før omrøring og en time efter varmeskab:

Diskussionsspørgsmål
1. Hvad er formålet med glas 1 og 5?
2. Hvorfor tilsættes der spyt?
3. Hvorfor tilsættes der protease?
4. Hvorfor stilles reagensglassene i varmeskab ved 37 ⁰ C?
5. Kan man ud fra forsøget konkludere noget om indholdet af hhv. stivelse, protein og kostfibre i de to brødtyper? Tjek evt. varedeklarationen på brødene for at se om jeres konklusion holder.
6. Hvilke fejlkilder er forbundet med forsøget?

Konklusion:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål
Formål med dette forsøg er at undersøges fordøjelsen af hvidt brød og rugbrød, da spytamylase er et fordøjelsesenzym, der findes i spyttet.

Teori
Generelt sagt, er rugbrød sundere end hvidt brød, da rugbrød indeholder fuldkorn. Det skyldes en række faktorer:

Fuldkorn mætter meget mere end hvidt mel, hvilket gør at du kan spise mindre af det. Vores fordøjelsen har gavn af fuldkorn, hvilket blandt andet skyldes indholdet af fibre i fuldkorn.

Fuldkorn er ikke kun godt for vores mæthed men det rummer også vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende stoffer, som er med til at forebygge sygdomme.

I det helt taget består brød af kulhydrater, samt proteiner. Proteiner spaltes af protease, som dannes i mavesækken og tolvfingertarmen.

Kulhydraterne i brød er overvejende stivelse og resten er kostfiber i form af cellulose, som er også sværere at fordøje.

Der findes også gluten som er et protein, som forekommer primært fra kornsorter som hvede, byg, rug og havre. Gluten er afgørende for mel kvalitet og bage egenskaber.

Det er med til at give elasticitet, styrke og en ensartet dej, der kan holde på luften under hævningen.

Når vi spiser gluten, producerer vores immunforsvar antistoffer mod cellerne i tarmslimhinden, hvilket giver betændelse fordi næringsstofferne fra maden ikke bliver optaget, som de skal.

Stivelse udgør størstedelen af de fordøjelige kulhydrater, som sagt er i f.eks. hvidt brød. Stivelse dækker over to typer kulhydrater: amylose og amylopektin, som har det til fælles, at de både er polysakkarid og består af monosakkarider glukose.

Amylose er uforgrenet, og amylopektin er et forgrenet molekyle. Kulhydrater er det, der skal nedbrydes til monosakkarider, for at det kan optages.

Fordøjelsen starter så i mundhulen, hvor vores spyt indeholder enzymet spytamylase, som kan spalte stivelse.