• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1366

Indledning
Udviklingen fra barn til voksen, kan bestå af mange ting. I romanen og filmen Den kroniske uskyld følger vi Janus udvikling, han oplevelser hvad angår sex, kærlighed og venskab.

Romanen er skrevet af Klaus Rifbjerg i 1958, senere blev filmen lavet i 1985 af Edward Fleming. Klaus Rifbjerg er kendt inden for flere genre, men romanen Den kroniske uskyld var hans debut inden for den episke genre (Litteratursiden, 2002).

I analysen ville jeg starte med et resume, for at forklare handlingen i film og roman. Så jeg senere kan komme ind på, hvordan historien er fortalt og vist anderledes.

Derefter ville jeg analysere personerne og forholdet mellem dem, for derefter at analysere tid, sted og miljøet personerne befinder sig i.

I filmatiseringen af bogen har de også ændret på kompositionen, dette vil jeg dykke ned i og forklare, hvorfor de har ændret på rækkefølgen af handlingsforløbet.

Hele historien er som forklaret omkring Janus, men det jeg specifikt kigger på, er Tore og Helle. Dette kan ses i min perspektivering, da jeg perspektivere i forhold til syndefaldsmyten.

Til sidste har jeg en konklusion på, hvordan remediering fra film til bog, giver forskellige indtryk.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Tore Riemer er skilsmissebarn, han bor med hans mor. På trods af hans mindre idylliske familieliv, bliver han tydeligt fremhævet i forhold til Janus, dog er fortællingen fortalt af Janus.

Hvilket vil sige det er Janus, der ser Tore bedre end sig selv. Tore får selvfølgelig også den smukke pige, Helle. Janus selv fortæller ”var de som skabt for hinanden (Fleming Edward, 1985)”.

Helle er fremstillet ligeså perfekt som Tore ud af til, de har ligeledes begge problemer i hjemmet. Helle er slank og smuk (Rifbjerg Klaus, 1958. side 76), hun virker uopnåelig, for alle andre end Tore.

Helle og Tores forhold er som skrevet før meget uskyldigt, da Helle ikke vil i seng med Tore, har de stadig deres uskyld. Grunden til det, bunder i hendes usikkerhed, hendes usikkerhed er skabt af hendes mor.

I bogen er der op til flere gange beskrevet, hvordan helle ser bange ud, nå hendes mor kommer. Hun er altså strengt opdraget og hun tør ikke at sige moren imod, deres forhold er meget overfladisk.

Dette ses også i filmen, da Helles mor møder op på Helles skole. Man kan se frygten i hendes øjne, derudover snakker Fru Junkersen lige fordi Helle, direkte til Tore og Janus (Fleming Edward, 1985).