Den kroniske uskyld analyse & fortolkning

Indledning
En bog, en film og nu et teaterstykke. Klaus Rifbjergs debutroman Den Kroniske Uskyld har siden den blev skrevet i 1958 oplevet kritik, Susse Wold og kan nu glæde sig over en nyfortolkning fra Det Kongelige Teater. Klaus Rifbjerg eller ”Store Klaus” var en produktiv forfatter, der gennem sine 73 år bevægede sig inden for genrene lyrik, prosa, journalistik, kritik, essays, manuskripter til film, tv, revy, teater og radio.

Han var en nysgerrig forfatter, som ofte fremstod provokerende i medierne, såvel som i hans litterære sprogbrug, hvilket kan ligge til grund for den litterære retning konfrontationsmodernismen, som Klaus Rifbjerg lancerede med sin digtsamling ”Konfrontation” .

På trods af, at konfrontationsmodernismen først kom til engang i start 60’erne, ses den også i Den Kroniske Uskyld. Den Kroniske Uskyld konfronterer ungdommen, kærligheden og velstandens skjulte sider. Romanen rør desuden ved emner som opfattelsen af kønsroller, hierarki i et venskab, utroskab og fristelse.

Udover konfrontationsmodernismen var den litterære periode, som bogen er skrevet i, påvirket af den eksistentialisme, der fulgte efterkrigstiden. I denne analyse og fortolkning af Den Kroniske Uskyld vil jeg først lave et kort resume af bogen.

Dernæst vil jeg analysere kompositionen, miljøet, personerne og perspektivere, mens jeg undervejs vil forsøge at kigge på de provokerende og konfronterende elementer fra forfatteren.

Uddrag
Den Kroniske Uskyld handler om Janus og Tores’ venskab. Janus er en dreng som befinder sig forholdsvist lavt i det sociale hierarki, indtil han møder den ”perfekte” og ”populære” Tore. De hænger sammen i mange år og oplever opture såvel som nedture, indtil Tore en dag bliver kæreste med den jævnaldrende Helle.

Janus taber igen ”status”, men er nu sammen med både Helle og Tore, som han på en måde lever sit liv igennem. Helle og Tores kærlighedsliv bliver dog aldrig seksuelt, hvilket Helles moder, Fru Junkersen, udnytter.

Dette sårer Helle dybt og hun begår selvmord. Tilslut ender Tore på psykiatrisk afdeling, hvor han og Janus har en afgørende samtale om deres venskab.

Den Kroniske Uskyld er en udviklings- og generationsroman, som følger hovedpersonen Janus og hans udvikling. Den er kronologisk opbygget og begynder med en beskrivelse af karaktererne. Der bliver fortalt af en indre personfortæller, som beretter i datid.

”Jeg var meget glad for, at hun godt kunne lide den slags vejr, fordi det var sådan et vejr, der passede godt til byen og til Tore og mig.” (K5 s70). Her kan man se den indre personfortæller, eller jeg-fortælleren, idet sætningen starter med ”jeg” og fortællerens tanker/følelser er inkluderet.

Det at bogen er skrevet med jeg-fortæller gør, at handlingen bliver mere personlig for læseren og det føles som en beretning/fortælling. Fremstillingsformen i bogen er både scenisk og panoramisk og romanen tager sted i et realistisk univers i Danmark i Københavnsområdet.

Det fysiske miljø bliver indikeret i ordene Nyhavn, Østerbro, glostrupdrenge og så videre, hvilket altså er ord, som tilsammen kan danne et semantiskskema med København som fællesnævner. Tidsmæssigt finder historien sted over en længere periode. Den strækker sig fra Janus og Tores første dag i mellemskolen til de bliver studenter.

Historisk foregår den i tidsperioden under og efter besættelsen, hvilket man blandt andet kan se på side 38, hvor krigen ender. Det sociale miljø er omkring middel klassen, hvor Janus og han familie ligger i den højere ende og Tore og hans mor i den lavere. Dette indikeres idet Janus far er baneingeniør og Tore kun har sin mor Fru Riemer, som er kunstner.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu