Indledning
I figur 1 ses en energipyramide, og det er en skematisk demonstration af, hvordan energien i form af næring bevæger sig gennem et økosystem.
På figuren kan man se, at man har opdelt organismerne i fire forskellige niveauer:
Nederst har man 1. bakterierne, dernæst 2. små planteædende organismer, herefter 3. rovdyr og til sidst har man 4. top rovdyrene.
Den nederste del af figuren viser os, at solen giver energi til planterne og den glukose som bliver omdannet via fotosyntesen kaldes for; bruttoprimærproduktion.
Store dele af fotosyntesen der sker havner, som dødt organisk materiale (DOM.) og er derefter en del af økosystemets nedbrydningsproces.
Indholdsfortegnelse
Formål
Indledning
Tangnålen
Materialeliste
Fremgangsmåde
Resultater
Diskussion spørgsmål
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det latinske navn for en tangnål er labrus bimaculatus, og den hører til riget animalia, og herunder familien nålefisk. Nåletangen er en rygstrengsdyr, og kendetegnet ved denne dyrerække er, at de har en rygstren og en rigtig hale.
Denne fiskeart findes kan blandt andet findes på lavt vand i hele Danmark. Den lever som ofte langs landets kyster eller ved strandkanter, hvor havets dybde ikke er over 20 meter. Tangnålets habitat er i tang og ålegræs.
---
I forsøgsdel B blev der ikke fundet særlig mange resultater, og det er grundet måleapparaters lyst til ikke at samarbejde med forsøgsfolkene. Så får lige at remse op så blev: Saltindholdet, temperatur og salitet ikke fundet.
Men heldigvis viser resultaterne i skemaet, at der ingen phosphat var til stede i vandet, da det har en stor negativ betydning for tilstanden i vandmiljøet.
En lavere phosphat mængde kan resultere i en lavere algebiomasse, I forsøgsdel C blev der foretaget sedimentprøver, men der var desværre ikke tegn på, at eDNA blev dannet som der kunne påvise en arts tilstedeværelse.
Skriv et svar