Familielivet i velfærdsstaten | DHO | 10 i karakter

Opgavebeskrivelse
1. Redegør ud fra kildematerialet for den økonomiske udvikling, opbygningen af velfærdsstaten og konsekvenserne for familielivet i Danmark i 1960èrne og 1970èrne.

2. Analyser teksterne med særligt fokus på familielivet i velfærdsstaten.

3. Opsummér hvordan pointer i redegørelse og analyse hænger sammen.

Indledning
1960’erne samt 1970’erne var en periode med stor optimisme. I denne periode var ting som lav arbejdsløshed, overskud på betalingsbalancen og højkonjunktur alt sammen noget, der satte præg på det danske samfund.

Velfærdsstaten hvori der lagde en forestilling om individet samt samfundet skulle opnå mere rigdom, blev for alvor sat i gang under perioden her.

Som forlængelse af det kom kvinderne ud på arbejdsmarkedet og var med til at tjene Danmark rigere end nogensinde før. Men hvad gjorde det ved familielivet?

Denne opgave vil indeholde en redegørelse af den økonomiske udvikling i 1960’erne samt 1970’erne med hovedvægt på velfærdsstaten og familielivet, som på daværende tidspunkt var to yderst interessante emner.

Herunder vil jeg indgå en kildekritisk bearbejdning af kilden ”Velstand og velfærd”. Endvidere vil opgaven belyse, hvordan højkonjunkturen og familielivet satte sit præg på den danske litteratur.

Indholdsfortegnelse
Indledning………………………………………………………………………………………3

Vi tjener mere, 1958…………………………………………………………………………. 3-5

Det er snart fredag ……………………………………………………………………………. 5-6

Fra kernefamilie til kernevåben ………………………………………………………………. 6-8

Konklusion ……………………………………………………………………………………. 8

Litteraturliste……………………………………………………………………………………9

Uddrag
I 1960èrne og 1970èrne voksede økonomien markant, da en højkonjunktur satte ind i Europa. Allerede i slutningen af 1950èrne nåede denne højkonjunktur til Danmark og i 1958 var det danske land fuld af optimisme.

Man tjente nu mere, levede længere, producerede mere, nød flere goder og havde mere fritid end nogensinde før.

På 20 år steg reallønnen med hele 30%, hvilket vil sige at hvis en mand købte de varer, en mand brugte i 1938, havde han en tredjedel til overs.

Alt dette skyldtes mange ting, men det skyldte først og fremmest, at der blev producereret væsentligt mere. I og med produktionen blev større, blev arbejdsløsheden også mindre.

Selvom der var mindre arbejdsløshed i danske land, var perioden med højkonjunktur, en periode der prægede landbrugserhvervet.

Før i tiden havde Danmark været et landbrugsland, men i denne periode udviklede landet sig til et industriland. Som et resultat af at Danmark var blevet et industriland, blev landbruget også mere industrialiseret.

I og med Danmark ikke længere var et landbrugsland, men derimod et moderne industrisamfund, mødte man i stigende grad urbanisering. Man havde udviklet en masse effektive maskiner, der kunne producere varer.

Det gjorde at man ikke behøvede samme mængde ansatte som tidligere, hvilket betød at flere forlod landbrugserhvervet og flyttede indtil byen.

Landbruget stagnerede nu, og eftersom industrien steg, skulle fabrikkerne planlægge mere, lave mere produktudvikling samt markedsføring.

Nu var det fabrikkerne der stod for størstedelen af samfundets vækst. Det viste sig nemlig, at industriproduktionen var særdeles god til at imødekomme de forbrugsbehov, som højkonjunkturen skabte.

Alt dette gjorde, at der skete en stigning i antallet af industriarbejdere på fabrikkerne, men også i personaleforbruget indenfor funktionnærområdet.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu