Indholdsfortegnelse
Undersøg, hvad der af bilag A1 kan udledes om danskernes syn på velfærdsstaten. I undersøgelsen skal du anvende viden om velfærdsmodeller.
Figur 1)
Figur 3)
Viser danskernes holdning til skat. 2014 i Procent.
Her bliver der stillet overfor nogle udsagn og på baggrund af dem, skal de helt overodnet svare på hvor enige eller uenige de er.
Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn: Jeg betaler med glæde min skat til det danske samfund?
Hvilket af nedenstående udsagn passer bedst på, hvorfor du betaler din skat med glæde?
Hvilket af nedenstående udsagn passer bedst på, hvorfor du betaler din skat med glæde?
Hvilket af nedenstående udsagn passer bedst på, hvorfor du IKKE betaler din skat med glæde?
Figur 4)
Diskutér, hvilke fordele og ulemper, der kan være forbundet med, at Danmark bevæger sig væk fra den universelle velfærdsmodel, som påstanden lyder i bilag A2. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag A2, og du skal anvende viden om stat, marked og civilsamfund.
Danskernes holdning til skat, velfærd og ulighed. 2013 i opinionsbalance*
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ud fra bilag 2 lyder påstanden, at Danmark bliver mere og mere uafhængige af den universelle velfærdsmodel, som ellers har været dens kendetegn og har kun universelle elementer tilbage som folkepensionens grundforløb, uddannelsessystem og sundhedsvæsen. Da ved årsskiftet 2013-2014 blev en af de sidste resterende universelle velfærdsydelser fjernet (børnetilskuddet er blevet indkomstafhængigt).
Hvis man skal tage et kig på nogle af de fordele en afstandstagning fra den universelle velfærdsmodel kan have, vil det automatisk skabe et større og mere aktivt civilsamfund (konservatisme).
Et civilsamfund hvor staten ville spille en mindre rolle, individets handlinger i fokus, markedets rolle er i nogen grad. Bedre kendt som den korporative velfærdsmodel.
Som bilag 2 siger er det den kurs Danmark er på vej mod, hvor en politisk diskurs forsøger at rykke noget af ansvaret for velfærden væk fra staten og over på andre dele af samfundet, altså familien, individet, markedet og de frivillige.
Dette skyldes at velfærdstaten er blevet mere behovsorienteret. Dvs. at man hjælper dem som har et behov og lader dem som Mette F. siger ”de der kan selv, skal selv”. Borgernes rolle i fremtidens velfærdssamfund vil blive langt mere aktiv og afgørende. Ikke kun fordi ydelserne de skal betale forøges, men fordi teknologien øger mulighederne for selvbetjening.
Det bliver derfor borgerne, som bliver den største drivkraft for samfundets fremtidige velfærd.
Ulemperne for fremtiden er svære at spå, da det er en meget naturlig og uforudseende proces. Dog vil større ulighed være et væsentligt punkt, da de rigeste bliver rigere og de fattigste fattigere. Uligheden i samfundet vil skabe et fald i social kapital, usikkerhed omkring børnefamilieydelser og meget andet.
Borgernes rolle som jeg også har nævnt, vil blive langt mere aktiv og afgørende. Spørgsmålet er så hvilken vej denne mere samfundsansvarlige tilgang siver mod og usikkerheden omkring.
For at forstå fremtidens velfærdssystem i Danmark er der forskel på velfærdsstaten og velfærdssamfundet, som er afgørende. Særligt i de nordiske lande (den universelle velfærdsmodel) har ordene – stat og samfund – for mange været Ying og Yang grundet statens monopol på at levere velfærdsgoder. Dette skaber forventninger hos borgerne, om hvem der løser velfærdsopgaverne.
Så hvem der i fremtiden kommer til at påvirke velfærdssamfundet, er højst sandsynlig klart borgere, efterfulgt af offentligt ansatte, iværksættere og nederst på listen staten (velfærdsstaten) og politikerne. Det bliver spændene at følge udviklingen og om der kommer nogle nye tendenser i samfundets udvikling situation(er).
Skriv et svar