Indledning
De yngre generationer i Danmark har aldrig før oplevet andet end, at mange offentlige ydelser er tilgængelige gratis, og at samfundet træder til økonomisk, hvis man ikke selv kan klare sig.
Velfærdsstaten udgør en integreret del af vores dagligdag, men det var ikke for mange årtier siden, at tingene så anderledes ud, og danskerne primært måtte tage vare på sig selv.
I det følgende vil vi udforske etableringen af velfærdsstaten efter 2. verdenskrig, med særlig fokus på perioden 1956 til 1973. Vi vil også kort gennemgå, hvordan velfærdsstaten er portrætteret i Bjørn Nørgaards gobelin "Yngre Glyksborgere."
Herefter følger en analyse og fortolkning af Peter Seebergs novelle "Braget," og til sidst vil vi ikke diskutere, men derimod vurdere, om teksten kan betegnes som modernistisk. Endelig vil vi bedømme novellens syn på velfærdsstaten.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Etableringen Af Den Danske Velfærdsskat Fra 1945 Til 1973
Perioden 1945-1955
Perioden 1956-73
Etableringen Af Velfærdsstaten Som Det Ses Gobelinen Yngre Glyksborgere
Analyse Og Fortolkning Af Novellen ”Braget”
Modernismen I Litteraturen
Braget Som En Modernistisk Novelle Og Novellens Holdning Til Velfærdsstaten
Konklusion
Litteraturliste
Bilag
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Gobelinen "Yngre Glyksborgere" er en af de elleve imponerende gobeliner, som pryder Riddersalen på Christiansborg. Dronning Margrethe blev givet de elleve gobeliner som en gave fra det danske erhvervsliv til hendes halvtredsårs fødselsdag.
Billedkunstneren Bjørn Nørregård stod for det fantastiske design af gobelinerne, der er opdelt i forskellige tidsperioder og viser både Danmarks historie og udvalgte begivenheder i verdenshistorien. "Yngre Glyksborgere" skildrer tiden i det 20. århundrede.
I det øverste venstre hjørne af hovedfeltet kan man se traktorer og mejetærskere, der kører mod enden af en mark, hvor der nu er tæt bebyggelse med højhuse og fabrikker.
Dette symboliserer den modernisering, som landbruget gennemgik efter 2. verdenskrig, og Danmarks transformation fra et landbrugssamfund til et industrisamfund.
Den økonomiske højkonjunktur og industrialiseringen gjorde det økonomisk muligt at etablere velfærdsstaten. Folk flyttede fra landet til byernes travlhed og højhuse, hvilket skabte behovet for frirum, hvor man kunne slappe af og nyde frisk luft.
Her kom kolonihaverne ind i billedet, hvor arbejderne kunne slappe af og dyrke deres egne grøntsager til forbedring af folkesundheden. En ung pige med sin cykel foran en kolonihaveforening kan ses midt i gobelinen.
Den økonomiske fremgang i 60'erne gjorde det muligt for mange danskere at tage på udlandsferie, hvilket også er skildret på gobelinen med et stort charterfly placeret lige over kongefamilien.
Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 60'erne var et skridt mod ligestillingen mellem kønnene. Gobelinen viser en gruppe kvinder, der demonstrerer for lighed, fred og imod apartheid, som er et symbolsk udtryk for deres kamp for lige rettigheder.
Skriv et svar