Indledning
I denne opgave vil jeg undersøge, hvad der af bilag 1 kan udledes om danskernes syn på velfærdsstaten. Jeg vil også inddrage faglig viden om velfærdsmodeller.
Derudover vil jeg også undersøge fordele og ulemper, der kan være forbundet med, at Danmark bevæger sig væk fra den universelle velfærdsmodel, som påstanden lyder i bilag 2.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Hvad er danskernes syn på velfærdsstaten?
Figur 1
Kvaliteten på velfærd falder
Figur 2
For få penge på sundhedsvæsenet
Figur 3
Danskerne betaler skat med glæde
Figur 3
Skat er godt
Figur 4
Lavere skat eller bedre velfærd?
Delkonklusion
Bilag 2
Fordele og ulemper
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
En af de mest tydelige tendenser i denne figur er, at støtten til sundhedsvæsenet ligger omkring 20-50 pct. højere end støtten til kontanthjælp, uanset indkomstgruppe.
Mellem 50-80 pct. af danskerne bakker op om sundhedsvæsenet, mens støtten til kontanthjælp kun ligger på 10-30 pct.
Dette skyldes måske at sundhedsvæsnet er tilgængeligt for alle - altså det er en universel ydelse - der bliver brugt af alle borgere.
Imens kontanthjælpen kun er en ydelse for en mindre gruppe borgere. Der er en tendens til, at jo højere ens indkomst er, i jo mindre grad synes man, at staten bruger for få penge på de to områder.
Dette kan skyldes, at fordi man tjener mere, er man mindre afhængig af velfærdsydelser. Derudover er den del af befolkningen, der har den højeste indkomst, også ofte mere liberal og ønsker mindre stat.
R2-værdien på grafen er også 0,75 på sundhedsvæsenet og 0,76 på kontanthjælp, det betyder at er der en stærk sammenhæng mellem de to variable
og hældningskoefficienten er negativ. Det betyder, at der er sammenhæng mellem de to variable; jo mere man tjener, jo mindre er støtten til velfærdsydelserne.
---
Størstedelen af respondenterne, nemlig hele 47 pct., svarer, at det er fordi, de selv forventer at gøre brug af velfærdsydelser, 23 pct. mener
at alle skal have lige adgang til de danske velfærdsgoder, 13 pct. hylder princippet om, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs, 13 pct. angiver, at de føler, de får gavn af deres skattekroner, og de sidste 4 pct. svarer ”ved ikke”.
Bag alle disse udsagn, kan man se, at danskerne generelt gerne betaler deres skat, fordi de mener, at alle har eller får gavn af velfærdstaten - og der skal være lige adgang til velfærdsydelser. Dette bekræfter opbakningen til den universelle velfærdsmodel.
Disse to spørgsmål i figur 3 er med til at illustrere, at danskerne generelt ser positivt på den universelle velfærdsmodel og den høje skat der følger med den.
Skriv et svar