Indledning
Jeg vil i denne opgave undersøge, hvad vi ud fra bilag A1 kan udlede om danskerens oplevelse af tryghed og utryghed.
Jeg har valgt at inddele opgaver i tre grundlæggende temaer beskæftigelsestryghed, omsorgstryghed og økonomisk tryghed. Jeg vil ud fra disse tre temaer udlede relevante betragtninger om velfærdsstaten og tryghed.
I figur 1, fra 2013, ser vi forskellige borgere i EU-landes tilfredshed med tilværelsen. Danmark, Sverige og Finland ligger langt oppe i denne tilfredshedsundersøgelse, i Danmark og Sverige er hele 97% af borgerne tilfredse med deres tilværelse.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det første aspekt af tryghed jeg vil komme ind på, er beskæftigelsestryghed. Dette indbefatter utrygheden for at miste sit arbejde.
Hvis vi ser på mandes og kvindes syn på at miste sit arbejde, er der ikke stor forskel. 12,5% kvinder og 13,4% mænd er utrygge for at miste sit arbejde.
Vi kan ud fra dette se, at der ikke er den store forskel i kønnenes syn på beskæftigelsestryghed. Ser vi derimod på figur 2, der viser de forskellige aldersgruppers utryghed for at miste sit arbejde, er der en større forskel.
Aldersgrupperne 35-44 og 45-54 har den største andel i denne utryghed, de to grupper ligger omkring de 25%, hvor de resterende ligger under 20%.
I figur 4 ser vi borgernes politiske tilhørsforholds indvirkning for utrygheden for at miste sit arbejde. De tre partier der ligger højest i denne utryghedsundersøgelse, er Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Ud fra dette kan vi altså udlede, at det hovedsageligt er alder og politisk tilhørsforhold, der spiller ind på utrygheden for at miste sit arbejde.
Der er ikke stor forskel for denne utryghed blandt kvinder og mænd, og heller ikke ved de forskellige typer af uddannelse. Vi må altså fastslå, at disse faktorer ikke påvirker beskæftigelsestrygheden.
Skriv et svar