Problemformulering
Hvad kendetegner romantikken?
Var der markante forskelle på romantikkens opdelinger?
Hvilke familier var der, og var der forskelle afhængig af hvor i landet man var?

Indledning
Romantikken er skælsættende for hvordan vi mennesker lever og agerer i dag. Det var en revolutionerende periode med krige, enevælde, nye syn på mennesket og menneskets position i et ægteskab.

Jeg har valgt at arbejde med perioden Romantikken, med særligt fokus på familielivet. Der vil blive fokuseret på romantismen og biedermeierkulturen, da de to perioder er yderst vigtige for denne periode.

Jeg vil komme ind på overgangen fra fornuft til kærlighed og om at det ikke længere handlede om hvor man stod økonomisk, men også om de følelser og seksuelle drifter der er involveret i et ægteskab.

Under gennemarbejdelsen af novellen, vil jeg herunder komme ind på historiske begivenheder som kendetegner tiden. Jeg vil analysere teksten ”Den lille Karen”, skrevet af Thomasine Gyllembourg i 1830.

Jeg vil benytte den historiske kilde ”Ægteskabeligt Paradis”, som kilde. Kilden er et uddrag fra Balthasar Bangs selvbiografi, 1830, som kendetegner romantikken godt.

Indholdsfortegnelse
1. Indledning...............................................................................3
1.1 Problemformulering .............................................................. 3
2. Redegørelse af romantikken............................................................4
3. Biedermeierkulturen.....................................................................5
4. Romantismen.............................................................................5
5. Familielivet i 1800-tallet...............................................................6
5.1. Familien i byen......................................................................6
6. Analyse af ”Den lille Karen”...........................................................7
6.1. Perspektivering.................................................................... 10
6.2 Tema................................................................................ 11
7. Kildekritisk analyse af kilden ”Ægteskabeligt Paradis”........................... 11
8. Konklusion................................................................................12
9. Litteraturliste.............................................................................13
9.1. Bilag.................................................................................14

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Romantikken er en kulturstrømning der startede i 1800-1870 i Europa. Romantikken er en litterær strømning der reagerer mod oplysningstidens fornuft. Man forsøgte at vise vejen til en anden ideel verden. Som tidsperiode afløste romantikken reformationen, enevælden og renæssancen.

En vigtig del at få med er, at man romantiserede alt, dvs. alt skulle se idyllisk og perfekt ud. Alle malerier blev overdrevet med lyse farver, store grønne træer, blå himmel og ikke mindst den glade bondemand. ”Det gode, det sande og det skønne”.

Man skabte en facade, så det så ud som om at Danmark havde det godt.

Da man i romantikken overromantiserede alt, så kaldte man folket for panteister, dvs. at gud er i alt. Naturen var en ubevidst ånd, og ånden var en bevidst natur. Hele naturen var besjælet som en organisme, og det kaldte vi for monisme, dvs. alt er forbundet, og vi er en del af alt omkring os. En modsætning for monisme er dualisme.

Det er her hvor krop og sjæl bliver adskilt og det er en måde at anskue sit liv på som bliver afspejlet i kunst. Dualisme er også en længsel efter at dø, og man kommer op til gud i paradis. Romantikken opstår fordi vi taber en masse krige. Blandt andet bliver Danmark bombet af England i 1807, og i 1813 går vi statsbankerot fordi vi ikke har flere penge i staten.

Som beskrevet, havde Danmark nogle nedture. De sidste ti år i 1700-tallet var en bevæget tid. Der kom en masse revolutionstanker fra Europa, som medførte en intens kulturel og politisk debat omkring den enevældige kongemagt.

Det danske samfund mente ikke, at kongen skulle være den eneste som havde magten. Alle disse debatter og diskussioner kom på talefod i forskellige selskabelige klubber, som f.eks. på værtshuse eller kaffestuer.

Det udviklede sig til at være mere private samlingssteder, hvor studenter, embedsmænd og kunstnere mødtes med håndværkere og købmænd. Klubberne blev så populære, at det udviklede sig til at blive biblioteker, så medlemmerne kunne følge med i de politiske og kulturelle debatter.

Klubberne var derfor et meget vigtigt led, i forhold til formidlingen af kulturen, da det blev til det sted hvor man ytrede sig, kritiserede og skrev artikler, sang, holdte taler og digtede.