Romantikken | Dansk | 10 i karakter

Indholdsfortegnelse
Romantikkens verdensforestilling
Analyse af Adam Oehlenschlägers Guldhornene

Uddrag
Vi kan se at der er blevet brugt ord som ”sieldne” til at beskrive dem, og til at fremhæve deres egenskaber er ”Gave” blevet brugt.

Digter-genier er dem som besidder forståelse og en sjæl der er forbundet med ”Eviges tinde”. De er i stand til at ane ”det Höie” og se hvad andre ikke kan gennem ”Naturens öie”.

Det er meget interessant at Oehlenschläger bruger ordet ”ane” i forbindelse med at forstå naturen og det guddommelige.

At ane noget har nemlig at gøre med noget der vedrører fornemmelser, følelser, det intuitive og ikke det logiske eller rationelle.

Derudover fremhæves de også som dem, der får tildelt forståelse, og som ikke er bundet til det verdslige med ”Jordlænker”.

Hvor de almene mennesker ”söger” og ”higer” efter Guderne, naturen og fortiden gennem skrifter og runesten, så er genierne nogen der kan ane sig frem til forståelse af det nævnte.

Her kommer altså romantikkens tanke til udtryk om, at genierne er nogen specielle og særlige mennesker, der står i direkte forbindelse til det guddommelige gennem deres fantasi og følelser.

Der bliver altså her understreget at oplysning ikke opnås via det rationelle, men via fantasien og følelserne.

Og dette kommer yderligere til udtryk i digtet. Digtet er nemlig opbygget på den måde, at den ikke følger en bestemt form.

Stroferne har forskellige længder og enderimene er også blevet placeret forskelligt. Strofe 3 består f.eks. af 10 vers og strofe 5 af 6 vers.

Dette afspejler et opgør med den rationelle måde at tænke på. Når Adam Oehlenschläger skriver på den her måde, så fremtræder han selv som et digter-geni, der direkte bliver inspireret af naturens ånd.

Naturens ånd inspirerer ham til at beskrive forholdet mellem mennesket og naturen, og åndens storhed.

Endelig skildre han, hvad der sker med mennesket når de ikke opfylder formålet med gudernes åbenbaringer.

Romantikkens tanker og forestillinger kommer ikke kun udtryk ved synet af guderne og opfattelsen af digteren.

Det kommer også til udtryk ved måden digtet er skrevet. I digtet er der mange korte sætninger og mange kommaer. Dette er med til ikke at gøre digtet tungt.

Digtet kan læses på en fast måde uden man som læser opleve sproglige forhindringer i form af brud eller diskontinuitet.

Dette bidrager også til at give læseren en harmonisk oplevelse af tilværelsen, som ikke er splittet eller præget af disharmoni.

Hvad der findes i naturen og i tilværelsen, findes i digtet. For at styrke dette, bruger Adam Oehlenschläger også mange metaforiske beskrivelser, hvor naturen og guderne fremstræder som menneskelige.