Indledning
Jeg har valgt at skrive om periodenromantikken. I opgaven vil jeg fokusere på kærligheden til fædrelandet i Danmark.
Det vil jeg belyse via. analyser af kendte kunstværker fra romantikken og nationalromantikkens tid og nogle historiske kilder fra romantikkens tid.
det gør jeg, da det særligt var i nationalromantikken, at fædrelandskærligheden for alvor kom til udtryk i kunsten.
Jeg har valgt at skrive om romantikken, da jeg synes det er en spændendetid, men også fordi jeg gerne vil finde ud af hvordan fædrelandskærligheden opstod blandt folket, hvordan romantikkens tankegang kom til Danmark og hvordan nationalismen kom til udtryk i romantikkens kunst.
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning 1
2.0 Metodeafsnit 1
2.1 Redegørelse af romantikken 2
2.1.1 Romantikkens vej til Danmark 3
3.1.1 Analyse af En gravhøj fra oldtiden af J. Th. Lundbye, 1839 4
3.1.2 Analyse af Dansebakken ved Sorgenfri af Jens Juel, 1800 4
4.0 Analyse af historiske kilder 5
5.0 Diskussion 6
6.0 Konklusion 7
Litteraturliste 9
Bilag 1 10
Bilag 2 10
Bilag 3 11
Bilag 4 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dansebakken ved Sorgenfri er malet af Jens Juel i år 1800. Maleriet er primært malet i lyse og varme farver.
Maleriet skal forestille en skov nær Sorgenfri slot, hvor der modsat det andet maleri, fra nationalromantikken, er mange mennesker på.
Det er fordi, at maleriet er malet i universalromantikken, hvor mennesket var lige så meget i fokus som naturen var. Hvorimod mennesket i nationalromantikken slet ikke var i fokus.
Maleriet ser meget idyllisk ud, med hestevogne og børn der leger i skoven. På maleriet er det farver som grøn og brun, der er dominerende.
Hvis man kigger på farvesymbolikken af de to farver, så er grøn et symbol på lykke, sundhed og natur, og brun er et symbol på stabilitet, enkelthed og komfort.
Det er igen ord, som kunstnere i romantikken gerne vil have, at Danmark skal associeres med.
Samtidig er brun også den farve i farvespektrummet med mindst negative betydninger.
Dermed kan man sige, at brun ikke er et tilfældigt valg fra kunstnerens side. Igen kan man tydeligt se de romantiske træk, der er i maleriet.
Forskellen på de to malerier er ikke sønderlig stor. Begge malerier fremstiller den danske natur som smuk og idyllisk. Den eneste store forskel er at der er mennesker på det sidste maleri.
Som nævnt tidligere er det også fordi, at mennesket var mere i fokus under universalromantikken, end i nationalromantikken.
---
Frihedsstøtten5 er et monument rejst til minde om stavnsbåndets ophævelse ved landboreformerne fra 1788, og blev opført i 1792-97.
Den blev både finansieret og rejst af de taknemlige københavnske borgere, og den blev et udtryk for deres mere vidtgående frihedsdrømme.
Stavnsbåndet indebar nemlig at drenge og mænd mellem 4-40 år fra den danske bondestand, ikke måtte forlade deres hjemegn.
Ved ophævelsen kunne de nu drage ud og søge den levevej, som de selv mente at have de største muligheder.
Udover den 20 meter høje obelisk, er der fire kvindelige statuer, som symboliserer borgerdyd, tapperhed og troskab.
Inskriptionen på støtten blev forfattet af den danske digter, Thomas Thaarup (1749-1821) og var en poetisk omskrivning af indledningen til den kongelige forordning om stavnsbåndets ophævelse:
”Et retfærdigt styre, der giver borgeren frihed, kan forvente at borgeren vil være tro mod sit fædreland, arbejde til gavn for medborgeren, være ansporet til flid, en flid, der vil give landet velstand, og at borgeren er villig til at forsvare sit fædreland”.
Skriv et svar