Velfærdsstaten og familieliv | DHO | 10 i karakter

Opgavebeskrivelse
1. Redegør ud fra kildematerialet for den økonomiske udvikling, opbygningen af velfærdsstaten og konsekvenserne for familielivet i Danmark i 1960èrne og 1970èrne.
2. Analyser teksterne med særligt fokus på familielivet i velfærdsstaten.
3. Opsummér hvordan pointer i redegørelse og analyse hænger sammen.

Indledning
1960’erne samt 1970’erne var en periode med stor optimisme. I denne periode var ting som lav arbejdsløshed, overskud på betalingsbalancen og højkonjunktur alt sammen noget, der satte præg på det danske samfund.

Velfærdsstaten hvori der lagde en forestilling om individet samt samfundet skulle opnå mere rigdom, blev for alvor sat i gang under perioden her.

Som forlængelse af det kom kvinderne ud på arbejdsmarkedet og var med til at tjene Danmark rigere end nogensinde før. Men hvad gjorde det ved familielivet?

Denne opgave vil indeholde en redegørelse af den økonomiske udvikling i 1960’erne samt 1970’erne med hovedvægt på velfærdsstaten og familielivet, som på daværende tidspunkt var to yderst interessante emner.

Herunder vil jeg indgå en kildekritisk bearbejdning af kilden ”Velstand og velfærd”. Endvidere vil opgaven belyse, hvordan højkonjunkturen og familielivet satte sit præg på den danske litteratur.

Dette understreges gennem en analyse og fortolkning af digtet, ”Det er snart fredag” af Vita Andersen og essayet ”Fra kernefamilie til kernevåben” af Suzanne Brøgger. Endeligt vil opgaven opsummeres med sammenhænge fra redegørelse og analyse.

Indholdsfortegnelse
Indledning………………………………………………………………………………………3

Vi tjener mere, 1958…………………………………………………………………………. 3-5

Det er snart fredag ……………………………………………………………………………. 5-6

Fra kernefamilie til kernevåben ………………………………………………………………. 6-8

Konklusion ……………………………………………………………………………………. 8

Litteraturliste……………………………………………………………………………………9

Uddrag
Det gjorde at man ikke behøvede samme mængde ansatte som tidligere, hvilket betød at flere forlod landbrugserhvervet og flyttede indtil byen.

Landbruget stagnerede nu, og eftersom industrien steg, skulle fabrikkerne planlægge mere, lave mere produktudvikling samt markedsføring.

Nu var det fabrikkerne der stod for størstedelen af samfundets vækst. Det viste sig nemlig, at industriproduktionen var særdeles god til at imødekomme de forbrugsbehov, som højkonjunkturen skabte.

Alt dette gjorde, at der skete en stigning i antallet af industriarbejdere på fabrikkerne, men også i personaleforbruget indenfor funktionnærområdet.

En del af deres arbejde foregik ude i den tertiære sektor, som også voksede markant i starten 1970èrne. En af grundene til den tertiære sektor voksede, var at den offentlige sektor voksede.

Sammen med den store vækst på økonomifronten, forekom der også en stigning samfundets velstand. ”Ved udgangen af oktober i år havde Danmark 35.150 arbejdsledige.

Heraf var kun 13,400 egentlige arbejdsløse… Lad os igen se på 1938. Da var arbejdsløshedstallet 97.100.

Den økonomiske vækst samt den mindskede arbejdsløshed bidrog til at danskere havde et meget større forbrug. Danskerne brugte nu langt flere penge på biler, benzin og brændsel, boliger og øvrige tjenester.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu