Opgavebeskrivelse
• Kort redegørelse for de forskellige integrationsteorier. Herefter en redegørelse af immigration til Storbritannien, hvor de bosætter sig og om indvandrerne får integreret sig i det britiske samfund.
• Herefter en analyse af Chicken Tikka Speech og My Son The Fanatic
• Til sidst en diskussion med udgangspunkt i redegørelsen og analysen, hvordan emner som immigration, integration, national selvstændighed og suverænitet påvirkede diskussionen om Brexit og resultatet af folkeafstemningen.
Problemformulering
Hvordan har ”remain” og ”leave” sidernes fremstilling af immigration, som en positiv eller negativ ting, påvirket briternes valg til Brexit-afstemningen?
Indledning
David Cameron, formand for det konservative parti og tidligere premierminister i Storbritannien, lovede i 2013 befolkningen en folkeafstemning om Storbritanniens medlemskab i EU, hvis han blev genvalgt.
Cameron blev genvalgt, og den 23. juni 2016 stemte et flertal af briterne ved Brexit- afstemningen for, at Storbritannien skulle forlade EU. Der var store splittelser i den britiske befolkning såvel som internt i de britiske partier1.
Et splittet Storbritannien og hårde forhandlinger med de tilbageblivende EU-lande har ført til en lang og sej proces, og først i januar 2020 forlod Storbritannien EU. I tiden op til valget, blev der dannet en ”remain” og en ”leave” side.
Frontfigurerne for ”remain” siden var det konservative partis David Cameron og Labours Jeremy Corbyn, imens ”leave”-kampagnen var anført af UKIP’s Nigel Farage og det Konservative partis Boris Johnson2.
Brexit har mange forskellige aspekter, som er værd at undersøge, men i denne opgave har jeg valgt at fokusere på ”remain” og ”leave”- sidernes forskellige holdninger til nationalisme, og hvordan deres nationalfremstilling har indflydelse på deres opfattelse af immigration.
Jeg vil redegøre for de tre integrationsbegreber: Immigration til Storbritannien samt hvor indvandrerne bosætter sig, og hvordan de bliver integreret i det britiske samfund ved hjælp af kvantitative data.
Herefter vil jeg lave en analyse af 1) Robin Cook: Chicken Tikka Speech, 2001 og 2) Hanif Kureishi: My Son The Fanatic, 1994 og sammenligne de to tekster med hhv. remain og leave sidernes billede af Storbritannien og immigration.
Til sidst vil jeg diskutere, hvordan emner som immigration, integration, national selvstændighed og suverænitet påvirkede diskussionen om Brexit og resultatet heraf.
Til sidst vil jeg besvare problemformuleringen: hvordan har ”remain” og ”leave” sidernes fremstilling af immigration, som en positiv eller negativ ting, påvirket briternes valg til Brexit-afstemningen?
Indholdsfortegnelse
Resume 2
Indledning 1
Redegørelse 2
Integrationsstrategier 2
Storbritanniens historie med immigration 3
Hvad viser tallene i dag? 3
Analyse og tekstbehandling af to selvvalgte tekster 4
Chicken tikka massala speech, 2001 4
My son the fanatic, 1994 6
Diskussion 7
Konklusion 8
Kildeliste 9
Bilag 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Storbritanniens historie med immigration
Immigrationen har været en del af Storbritanniens kultur i lang tid, da man siden tiden efter 2. verdenskrig så en stigning i folk
som immigrerede fra Storbritanniens daværende eller tidligere kolonier. Vestindere, kinesere, pakistanere, bangladeshere, indere, afrikanere med flere7, drog mod Vesten for at søge arbejde og finde lykken anden steds.
Storbritannien blev et multietnisk og multikulturelt samfund, hvor specielt storbyerne blev præget af de forskellige etniske grupper.
Forfattere som Hanif Kureishi, som jeg vil analysere en novelle af senere, har skildret indvandrernes liv, muligheder og udfordringerne, som de møder i London.
Immigrationen til Storbritannien blev ved med at fortsætte.
Hvad viser tallene i dag?
England er et multikulturelt land, men storbyen er alligevel det mest populære sted for immigranter at slå sig ned.
Specielt London er populært, dette kan også ses i bilag 1, som viser hvor migranter, som er kommet til Storbritannien mellem 1991 og 2016 har bosat sig.
Som man kan se, er næsten en tredjedel af alle migranter bosat i London. Andelen af dem, der rapporterer London som deres destinationsregion, toppede med 45 % i 1998 og er faldet siden til at være lige under 30 % de seneste år 8.
I 1973 blev Storbritannien medlem af EU, hvilket medførte store strømninger af flygtninge fra Vesteuropa, Afrika, Mellemøsten og Jugoslavien i slutningen af 1980’erne 9.
I 2004 da EU- østudvidelsen blev indført og med endnu en udvidelse i EU i 2013, betød det for Storbritannien, at henved en million EU-borgere indvandrede i den 9-årige periode.
De fik især lavtlønnede jobs i serviceindustrien, ligesom man havde set i tiden efter 2. verdenskrig, og dette skabte uro hos de mange briter, som følte sig presset over de nye konkurrenter på arbejds- og boligmarkedet.
I bilag 2 ser man, at arbejdere født i Indien, Øst- eller Sydøstasien og EU-14 landene er mere tilbøjelige til at være i de højtkvalificerede erhverv end de britiskfødte 10.
I 2019 adskilte den erhvervsmæssige fordeling af migrant arbejdsmodtagere sig som helhed ikke meget fra dem som var britiskfødte
skønt indvandrere var overrepræsenteret i lavtuddannede job sammenlignet med dem, som var født i Storbritannien (15 % mod 9%).
I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege, at jobkompetencer hovedsageligt tager part i uddannelsesmæssige kvalifikationer, hvor der ikke tages hensyn til andre typer personlige færdigheder, der er værdsat på arbejdsmarkedet.
Der var en meget ligelig fordeling mellem indvandrere og britisk-fødte arbejdstagere i de mellemuddannede job, hvilket omfatter bla. fagfolk, administrative job, salgsassistenter mm.
Frygten som briterne udtrykte ved 2. immigrationsbølge, spillede også ind under Brexit, hvor mange ”leave”-tilhængere opfattede det stigende antal immigranter, som en trussel for deres arbejdsmuligheder, da de besætter de samme erhverv.
Skriv et svar