Indholdsfortegnelse
Opgave 1
1.1 Andele af Danmarks samlede eksport og import der går til Storbritannien
- Delkonklusion
1.2. Hvordan påvirker en told på 5 kr. produktionen og velstanden i Storbritannien?
- Delkonklusion

Opgave 2
2.1 Hvad viser regressionskoefficenten om sammenhængen mellem BNP og import?
- Delkonklusion
2.2 Analyser årsagerne til den økonomiske vækst i Storbritannien i 2018.
- Delkonklusion
- BNP:
- Forbrug
- Offentligt forbrug
- Investeringer
- Eksport
- Import
- Opsummering
2.3. Diskuter fordele og ulemper der vil være ved at øge det offentlige forbrug
- Konklusion

Opgave 3
- Til udenrigminstner, Jeppe Kofed.
- Anbefalingen lyder som følgende:

Uddrag
1.1 Andele af Danmarks samlede eksport og import der går til Storbritannien
Jeg har på baggrund af værdierne i bilag 1, fundet andelen af Danmarks samlede eksport og import med Storbritannien.

Jeg har derfor divideret andelen af eksporten/importen med den samlede værdi og dermed fundet frem til procentdelen af Danmarks samlede import og eksport med Storbritannien

På baggrund af følgende diagrammer, kan det ses, at andelen af Danmarks samlede eksport der går til Storbritannien er faldt fra 22 procent i 1965 til 7 procent i 2017.

Dette fald har udviklet sig med et par procenter hvert femte år, hvilket har givet et nogenlunde kontinuerligt fald gennem en længere årrække.

I 1965 bestod næsten 25 procent af Danmarks eksport til Storbritannien, hvilket er blevet markant forringet i år 2017, hvor vi “kun” eksporterede 7 procent til dem af vores samlede eksport.

På baggrund af følgende diagrammer, ses der, at andelene af Danmarks samlede import, der kommer fra Storbritannien, har været stigende og faldende gennem en længere årrække.

Dog har procentdelen oplevet et fald på 13 procent i 1965, til 4 procent i 2017, hvilket er et fald på 9 procent.

Delkonklusion
Det kan derfor konkluderes at andelen af Danmarks samhandel med Storbritannien er blevet formindsket.

Det kan skyldes mange forhold, men det er også et tegn på, at den globale handlen de senere år har været stigende.

Dog er dette ikke et tegn på, at samhandlen med Storbritannien er formindsket – den er nemlig steget markant rent økonomisk de seneste år.

---

På denne skitsering, som jeg har lavet, kan ændringen af forbrugeroverskuddet ses. Når ligevægtsprisen er ved M4 (2100 mio. kg), er forbrugeroverskuddet størst. Når den derimod befinder sig ved M3 (1700 mio. kg) formindskes forbrugeroverskuddet.

Ligevægtsprisen har også en meget betydelig rolle for andet end efterspørgslen - nemlig udbuddet af varen. Ligesom vi har et forbrugeroverskud, vil der naturligvis og være et producentoverskud.

Overskuddet symboliserer hvor attraktiv en vare er at producere, alt efter prisen på varen. Hvis der er et meget lavt producentoverskud, er det altså kun de største virksomheder, som har en interesse i at fortsætte med at udbyde produktet.

Dette skyldes, at de store virksomheder har stordriftsfordele, og kan derfor producere varen til en lav pris, og dermed stadig have en fortjeneste på produktet.

Det kan den private slagter derimod ikke, eftersom denne slagter har høje omkostninger med hans eller hendes lille produktion.

Heraf ses det, at producentoverskuddet også påvirkes af ligevægtsprisen. Hvis vi kigger lidt nærmere, kan vi se at ligevægtsprisen inkl.

told befinder sig ved M2 (900 mio. kg) og ekskl. told ved M1 (700 mio. kg). Disse to punkter, fortæller altså noget om hvordan tolden kan ændre egen produktionen på svinekød i Storbritannien.

Min skitsering kan derfor bruges til at se hvordan udbuddet formindskes, når prisen på svinekød stiger med 5 kr.

De andre figurers betydning er følgende:
Figur E viser hvad statens momsindtægter er, når der indføres told. Figuren er derfor den er tolden som kommer på importen mellem M2 og M3. Figur D og F viser velfærdstabet ved indførelse af told.