• Samfundsfag
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 2279

Indholdsfortegnelse
A2. Sammenlign Bilag A1, A2 Og A3´s Opfattelser Af, Hvordan Eu Har Udviklet Sig, Og Hvordan Eu´s Problemer Skal Løses. I Sammenligningen Skal Du Anvende Viden Om Eu Og Europæisk Integration.

A3. Diskutér, Hvorvidt Det Er øNskeligt Og Muligt at Gennemføre Europakommissionens Formand José Manuel Barrosos øNske Om, at Eu Skal Bevæge Sig ”I Retning Af En Føderation Af Nationalstater” (Bilag A4). Diskussionen Skal Tage Udgangspunkt I Bilag A4, Og Du Skal Anvende Viden Om Suverænitet Og Europæisk Integration.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
A2. Sammenlign bilag A1, A2 og A3´s opfattelser af, hvordan EU har udviklet sig, og hvordan EU´s problemer skal løses. I sammenligningen skal du anvende viden om EU og europæisk integration.

I det kommende vil jeg analysere bilag A1 (Grant), A2 (Beck) og A3 (Habermas m.fl.). Jeg vil sammenligne deres perspektiver på EU's udvikling i de seneste år samt de udfordringer, der er knyttet til denne udvikling.

Desuden vil jeg sammenligne deres synspunkter på mulige løsninger til disse problemer. Undervejs vil jeg benytte begreberne "intergovernmentalisme" og "føderalisme".

Intergovernmentalisme betegner et EU, hvor de nationale stater har den overordnede kontrol over samarbejdet, og hvor initiativet til mere eller mindre integration ligger hos disse stater.

Det vil sige, at EU-samarbejdet er mellemstatsligt. Føderalisme, derimod, beskriver et EU, hvor overstatslige institutioner som Kommissionen og Europa-Parlamentet spiller en central rolle, mens nationalstaternes magt er reduceret.

Her kan der opstå en bekymring om demokratisk underskud, hvor den europæiske befolkning ikke har tilstrækkelig indflydelse på beslutningsprocesserne i EU. Om der faktisk eksisterer et demokratisk underskud i EU eller ej, er et åbent spørgsmål.

Grant hævder, at der er en decentralisering af magten i EU. Kommissionen har mistet indflydelse, da stormagterne, især Tyskland og Frankrig, har overtaget magten under kriseforhandlingerne.

Dette har også ført til splittelse internt i EU og reduceret magten for mindre medlemsstater. Eurokrisen og finanskrisen har yderligere svækket Kommissionens indflydelse.

Balancen mellem de overnationale institutioner og de enkelte medlemsstater er forskudt mod de enkelte medlemsstater.

Grants påstand er derfor, at vi oplever en bevægelse fra et føderalt EU mod et intergovernmentalt EU.

Bilag A2 er enig med A1 om svækkelsen af det overordnede EU og argumenterer også for behovet for forandringer inden for EU.

A2 fokuserer dog på de lande, der har overtaget kontrol over EU. Ifølge A2 er der en tydelig risiko for, at EU opdeles i to grupper.