Indholdsfortegnelse
1.1 Forklar culpareglen:

1.2 Redegør kort for de øvrige erstatningsregler:

1.3 Ved anvendelse af juridisk metode skal du udarbejde et begrundet løsningsforslag.
- Hændelsesforløb 1 – ”Mor bliver bidt i armen af hund”
- Hændelsesforløb 2 – ”Lillebror på 12 år leger Robin Hood”
- Hændelsesforløb 3 - ”Faderen løber efter hjælp, men påkøres af en lastbil”
- Hændelsesforløb 4 - Søster tog rytterens tørklæde og bandt om moderens arm.

Opgave 2: Forsikring:
- Opgave 2.1:

Uddrag
1.1 Forklar culpareglen:
Den mest anvendte erstatningsregel i Danmark er Culpareglen – Culpa kommer fra latin og betyder direkte oversat skyld, dog kan den direkte oversættelse ikke anvendes på culpareglen, da culpareglen er et begreb.

Culpareglen anvendes når en person kan gøres erstatningsansvarlig for den skade eller det tab han/hun har forvoldt forudsat at:

- Der ikke er objektive ansvarsfrihedsgrunde. – F.eks. en arbejdsgiver der er ansvarlig fordi skaden er sket i arbejdstiden

- Der foreligger uagtsomhed eller forsæt – Uagtsomhed: er når man foretager en handling, selvom man ved, den kan medføre en skade. – Forsæt: er når man med vilje foretager en handling, selvom en skade med sikkerhed vil ske, eller for direkte at fremkalde en skade.

- Der er kausalitet - Kausalitet er en af betingelserne for, at skadevolder kan ifalde erstatningspligt efter culpareglen.

- Der er adækvans - En skade siges at være adækvat/påregnelig, hvis skadevolder burde have indset at hans/hendes handling kunne ende ud i hændelsen/skaden. Hvilket overordnet set betyder at man anvender culpareglen, når en person (skadevolder) har forsaget et uheld eller en skade.

Når skaden er sket, er det skadelidte der står med bevisbyrden at skadevolder har handlet culpøst og en dommer skal afgøre hvorvidt skaden kunne være undgået, hvis skadevolder havde ageret anderledes i den givne situation.

I en skade sag vil man også se på ”Bonus pater familias”, som betyder at man ser på sagen og om skadevolder har handlet som gennemsnitsborgeren ville ha gjort, har skadevolder ikke gjort som gennemsnitsborgeren anses det for at han han/hun har handlet culpøst.

Der ses også på hvorvidt skadevolder har handlet med fortsæt eller uagtsomt, altså om skadevolder har handlet bevidst i gerningsøjeblikket eller skadevolder ikke har været opmærksom.

Der kan også være tale om et hændeligt uheld, er dette tilfældet, har skadevolder ikke handlet culpøst og vil ikke blive stillet til ansvar over for skadelidte, som dermed selv kommer til at dække sit tab.

1.2 Redegør kort for de øvrige erstatningsregler:
Når først den pågældende sag er anskueliggjort og det er afgjort om det enten er culpa eller objektivt ansvar, gør man op hvorvidt den pågældende skade har medført et økonomisk tab, dette tab skal kunne gøres op i penge.

Hvorimod hvis der er tale om et objekt, som kun kan prissættes med en affektionsværdi, kan dette ikke omregnes til kroner øre.

Den pågældende handling som skadevolder har udøvet, skal være årsagen til den pågældende skade, altså der skal være kausalitet/årsagssammenhæng og det skal fastslås om der er adækvans for at synliggøre hvor vidt skadevolder handlede forsætteligt altså om skadevolder havde forudset at der kunne være nogen former for risicis ved handlingen der forvoldte skaden.