Problemformulering
Hvilke udfordringer står Bestseller med, når de markedsfører sig som et miljø- og bæredygtigt brand på det britiske marked?

Indledning
Bæredygtighed må ikke være et spørgsmål om kompromis. Det kan være dyrt, og det kan være besværligt for virksomheder at vælge den etiske vej gang på gang.

Især i modeindustrien hvor ”fast fashion” har slået sine rødder i fundamentet for produceringen af tøj. Forbrugerne vil have det nye, og de vil have det billigt.

Der findes ingen supplementerende produkter, når vi snakker om tøj. Så konkurrencen er direkte imellem virksomhederne om forbrugernes rådighedsbeløb.

Forbrugerne vil gerne stille det etiske ansvar overfor virksomheden, men samtidig have den billigste løsning og gerne så meget som muligt.

Virksomheder som f.eks. Bestseller har lagt mærke til, at de unge går mere og mere op i bæredygtighed, og hvilket aftryk de sætter.

Grøn er blevet det nye sort, og genbrug har fået en guldalder i det moderne samfund. Tidløse trends, genbrugte materialer, økologisk bomuld, og man kunne blive ved.

Den grønne omstilling er ikke længere blevet en eftertanke, men et brand i sig selv med mange marketingsmuligheder og segmenter.

I vores rapport vil vi kigge på det ansvar, Bestseller har sat både for sig selv, men også det indtryk de gerne vil efterlade sig hos deres kunder med deres brand.

Som sagt, det at være bæredygtig kræver ekstra arbejde og kræfter at sætte i gang, og selv hvis man formår at nå den positive CO2 aftryk, som mange virksomheder påstår, de arbejder hen imod, så er det ikke givet, at kunderne med det samme ved det, eller undersøger det nøje selv.

Det er op til virksomhederne selv at kommunikere disse værdier og resultater ud til befolkningen, og gør de det rigtigt, høstes profitten for det gode arbejde.

Det lyder enkelt nok. Men kigger vi nærmere på verdensbefolkningen, er alle ikke lige enige om hvilket etisk ansvar, der står øverst på listen.

Selv i Europa er de ikke enige. Så hvad sker der, når vi kigger ud over den danske landegrænse og kigger over mod det engelske segment?

Briterne er en stor befolkning med gamle traditioner, fødestedet for industrialiseringen og en menneskemængde, der er gode til at bruge penge på sig selv.

Så hvilke krav stiller de til en virksomhed, der har rødder i Danmark, og som på nogle områder ligner dem selv, men på andre områder ligger fjernt, når vi snakker om kulturelle forskelle.

Vi vil bruge denne opgave til at stille spørgsmål til de engelske forbrugsvaner og tankegang, når det kommer til kommunikationen mellem Bestseller og de engelske forbrugere angående bæredygtighed og etiske spørgsmål.

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Metode 2
Problemformulering: 3
Hvilke udfordringer står Bestseller med, når de markedsfører sig som et miljø- og bæredygtigt brand på det britiske marked? 3
Udarbejd en Virksomhedskarakteristik for Bestseller: 3
Beskriv britisk kultur med udgangspunkt i hofstedes kulturteori: 4
Magtdistance 4
Individualisme versus kollektivisme 5
Maskulinitet versus femininitet 5
Usikkerhedsundvigelse 6
Langdistance – lang mod kortvarig orientering 7
Overbærenhed – Overbærenhed versus begrænsning 7
Foretag en analyse af Bestsellers strategiske arbejde i forbindelse med markedsføring på det britiske marked: 8
Kommunikationsmål 8
Mål- og modtagergrupper 9
Købsadfærd i relation til kommunikationsmål 10
Verdensmålene 11
Branding 12
Værdier i branding: 12
Diskuter hvilke medier og virkemidler Bestseller skal anvende i deres markedskommunikation på det britiske marked: 13
Vurder om referencer til Bestsellers CSR-arbejde vil styrke de britiske forbrugers præferencer for Bestsellers brands: 16
Konklusion 17
Kildeliste 1
Bilag: 1

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Her kigger man på hvordan samfundet håndterer, at man ikke ved, hvad fremtiden bringer, og om man skal forsøge at kontrollere den eller lade det ske.

Denne tvetydighed er noget, der kan bringe bekymringer med sig, og de forskellige kulturer har lært at håndtere denne bekymring på forskellige måder.

Her ligger England på 35 , hvilket vil sige, at de som en nation ikke har noget i mod at stå op om morgenen og ikke vide, hvad der vil ske i løbet af dagen.

De er okay med at tage tingene, som de kommer og tage det henad vejen.

De er komfortable med ”muddling through” , som er et engelsk udtryk, der betyder, at man formår at gøre ting, selvom man hverken er organiseret eller ved, hvad man laver.

Der er heller ikke mange strenge sociale normer i det britiske samfund, men de, der er, bliver overholdt, som f.eks. en af deres mest kendte uskrevne regler handler om køkultur, hvor man overholder køen, hvilket henviser til deres sans for retfærdighed.

I forhold til arbejdet fører dette til planlægning, der ikke er detaljeorienteret; slutmålet vil være klart, takket være højt maskulinitet, men detaljerne om hvordan de kommer dertil, og den faktiske proces, vil være et ”go with the flow”, hvor briterne vil være fleksibel i forhold til nye og skiftende omgivelser.

Den vigtige kombination af en individualistisk og nysgerrig nation, samt et højt niveau af kreativitet og behov for innovation, det der er anderledes er attraktivt, giver samfundet dets forbrugerisme nye og innovative produkter, som det trives i, som f.eks. reklame, marketing osv.