Indledning
Novellen ”En vandringsmand” er skrevet af Henrik Pontoppidan, i 1887, i det moderne gennembrud. Det moderne gennembrud kendetegnes ved overgangen fra glansbilledet i romantikken og til det nu virkelighedsnære billede
og problematikkerne blandt mennesket og samfundet kommer i spil. En vandringsmand er et godt eksempel på en tekst fra det moderne gennembrud som skildrer mellem klasserne og dens kontrast.
Pontoppidan er en af periodens vigtigste forfattere, som voksede op i en stærkt religiøs familie og med en præstefar.
Allerede som teenager begyndte han at skrive samfundskritiske værker. Han kritiserer romantikken i sine værker og indbygger ofte ironiske og latterliggørende undertoner.
Pontoppidan tager stor inspiration fra Brandes’ måde at sætte problemer i debat. Hans beretninger er realistiske og kritiske om samfundsunderklassen, som også kommer til udtryk i ”En vandringsmand”
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Else er kvinden som vandringsmanden møder da han går ind i huset. Han beskriver hende som et lig, som man senere se som et symbol på at hun ligger og venter på at blive hentet af Vorherre.
Det underbygges ved Elses kommentar med at hun tror at vandringsmanden er Gud som kommer og henter hende.
Jeg venter på Vorherre, siger hun – han glemmer mig ikke, siger hun 10 og igen når de går ind til Else: Jeg ... jeg tænkte ... det var Vorherre,“ stammede hun hviskende, endnu rystende af angst. 11 Gud spiller altså en stor rolle for Else.
Vandringsmanden er meget præget af romantikken. Han ser ikke problematikkerne, når han er naiv og tror at det hele foregik så langt tilbage.
Men efter mødet med Katrine og Else, bliver han konfronteret med konflikten om samfundsunderklassen og en overgang sker fra hans prægen af romantikken og til nu en realistisk tankegang om at dette rent faktisk stadig sker.
Frihedens – fremskridtets – humanitetens århundrede!12 Denne kommentar viser at, første gang er sagt med en optimistisk undertone
hvor den gentagne og sidste linje, bliver beskrevet mere ironisk og eftertænksom. Denne kommentar afspejler i høj grad også Henrik Pontoppidans’ måde at inkorpere disse sarkastiske kommentarer.
I Henrik Pontoppidans’ novelle gennemskuer man tydeligt det moderne gennembruds betydning. Her kritiserer han i den grad romantikken når vandringsmanden er så præget af romantikken og overser alt det som det moderne gennembrud går ud pa
hvor han så til sidst ironisk gentager sig, og på den måde bryder han den romantiske fremstilling og fokuserer derfor på arbejderklassen og den fattigdom som stadig er eksisterende når teksten er skrevet.
Analyse og fortolkning af ”En vandringsmand” (1887)
Novellen ”En vandringsmand” er skrevet af Henrik Pontoppidan, i 1887, i det moderne gennembrud.
Det moderne gennembrud kendetegnes ved overgangen fra glansbilledet i romantikken og til det nu virkelighedsnære billede, og problematikkerne blandt mennesket og samfundet kommer i spil.
En vandringsmand er et godt eksempel på en tekst fra det moderne gennembrud som skildrer mellem klasserne og dens kontrast.
Pontoppidan er en af periodens vigtigste forfattere, som voksede op i en stærkt religiøs familie og med en præstefar.
Allerede som teenager begyndte han at skrive samfundskritiske værker. Han kritiserer romantikken i sine værker og indbygger ofte ironiske og latterliggørende undertoner.
Skriv et svar