Indledning
Novellen ”En vandringsmand” er skrevet af Henrik Pontoppidan, i 1887, i det moderne gennembrud.
Det moderne gennembrud kendetegnes ved overgangen fra glansbilledet i romantikken og til det nu virkelighedsnære billede, og problematikkerne blandt mennesket og samfundet kommer i spil.
En vandringsmand er et godt eksempel på en tekst fra det moderne gennembrud som skildrer mellem klasserne og dens kontrast.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Pontoppidan er en af periodens vigtigste forfattere, som voksede op i en stærkt religiøs familie og med en præstefar. Allerede som teenager begyndte han at skrive samfundskritiske værker. Han kritiserer romantikken i sine værker og indbygger ofte ironiske og latterliggørende undertoner.
Pontoppidan tager stor inspiration fra Brandes’ måde at sætte problemer i debat. Hans beretninger er realistiske og kritiske om samfundsunderklassen, som også kommer til udtryk i ”En vandringsmand”
I novellen stifter man hurtigt bekendtskab til en mand som er ude og vandre ved en fattig landsby.
Han møder arbejderfolkene og konfronteres med deres lave levestandard som han sætter spørgsmålstegn ved. Han når til et slidt hus som vækker en stor interesse hos ham.
Man møder en kvinde med et barn komme gående. Det er Katrine som passer damen i huset. Vandringsmanden og Katrine diskuterer den ældre dames levevilkår.
Skriv et svar