• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1821

Indledning
Thomas Korsgaard udkom i år med endnu en autofiktions roman, der omhandler Tue og hans vej i livet. I ”Man skulle nok have været der” følger vi Tues opvækst og ungdom, som bliver beskrevet og dramatiseret.

I kapitel 46 er Tue til julemiddag, og vi som læsere er med til aftenens forskellige traditioner. Udover ”Man skulle nok have været der” har Thomas Korsgaard tidligere udgivet, ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” samt, ”En dag vil vi grine af det” som er en trilogi af Tues liv, alle skrevet som autofiktion.

I kapitel 46 er Tue sammen med Victoria og hendes familie juleaften. Tue har ikke mødt dem alle sammen før, men han har fået lov til at være med juleaften hos familien.

Da Victoria, Merete og Tue ankommer hos Flemming, er der god stemningen, men Tue bliver hurtigt ekskluderet og det bliver tydeligt, at han ikke er en del af familien, da Elsebeth ikke krammer ham eller siger goddag, men i stedet bare går ind i stuen. Resten af aftenen er der lidt akavet stemning, og det er klart at Tue ikke er ønsket i selskabet.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Stemningen til julemiddagen er ikke specielt hyggelig for Tue, han bliver overset og slet ikke lyttet til. Hver gang han har noget at fortælle eller sige, er der ingen, der lytter efter.

Hans følelser omkring det kommer ikke til udtryk, dette kan være fordi han igennem hele sit liv har været ekskluderet af sin familie, og hele sin barndom har været præget af dårlig stemning i en dysfunktionel familie, som han nu er blevet vant til.

Det går ham derfor ikke lige så meget på, som hvis en person fra en funktionel familie havde været udsat for de samme ting en juleaften.

I uddraget bliver vi præsenteret for Victoria, Merete, Flemming, Elsebeth og Tue samt en Au Pair vi ikke får navnet på. Merete og Flemming er tidligere gift men er blevet skilt.

Det kan vi se på side 171 linje 6-9 ”Uhma!” smasker han og holder Merete fast. Så holder han hende ud i strakte arme og ser kærligt på hende.

”Vi er stadig gode sammen efter så mange år” ” Ja det er egentlig vildt, svarer Merete,” her får vi at vide, at det er mange år siden Merete og Flemming har været gift, men trods det, holder de stadig jul sammen. Relationen er som sagt god, og de er glade i hinandens selskab.

Både Merete og Flemming virker til at komme fra overklassen. De er lidt halv snobbet, spiser fint, går meget op i deres velvære og har ikke nogen intentioner om at få et forhold til Tue, måske fordi, at han ikke selv er fra overklassen.

Til julemiddagen kender Tue kun Merete og Victoria, for et par uger siden havde han ikke hørt om Elsebeth og Flemming.

Deres relation er derfor ikke specielt stærk, men det virker heller ikke som om hverken Elsebeth eller Flemming har et behov for at opbygge et bånd til Tue.

Vi ser det blandt andet, da Flemming bliver ved med at kalde Tue for Tony, og da Elsebeth ikke hilser på ham ude i gangen, da de træffes for første gang.

Victoria er formodentligt Merete og Flemmings datter, og Elsebeth er Flemmings nye kone.
Korsgaard bruger symbolske virkemidler i teksten, bla. Da Tue springer i poolen. Først og fremmest er et svømmebassin ofte et symbol på noget, der er lukket inde.

Vandet symboliserer Tues følelser, som er lukket inde, han hopper ned i det for at prøve og komme i kontakt med sine følelser igen.