Indledning
Lektie: Læs afsnittet nedenfor om Autofiktion og noter mindst tre vigtige ting fra teksten, så du kan gengive på klassen hvad begrebet betyder.

Hvad betyder autofiktion og hvorfor er det vigtigt at vide noget om dette begreb, når man beskæftiger sig med nyere litteratur?

I det seneste årti er en bølge af selvbiografisk litteratur skyllet ind over os. Forfattere skriver oftere og oftere litteratur på baggrund af deres eget liv, og deres fortællinger er fyldt med tydelige referencer til en genkendelig virkelighed.

I den rene selvbiografiske tekst er der navneidentitet mellem forfatter, fortæller og hovedperson – og der skabes dermed en naturlig forventning hos læseren om en vis lighed mellem personer, relationer og konfliktstof i det levede liv og i den litterære fremstilling.

Den selvbiografiske litteratur er fyldt med familiefejder og selvopgør, der formidles på mangfoldig vis fra det bekendende til det konfrontatoriske.

I det, vi betegner som autofiktion, leges der mere underfundigt med navne, referencer og genreforventninger, og flere værker bliver en slags kryptisk selviscenesættelse i fiktionens grænseland.

Fakta og fiktion blandes på nye måder, hvor der gives plads til det intime eller private. Tonen kan være søgende, åben og ærlig eller finurlig og ironisk (https://5aarslitt.systime.dk/?id=p283).

Indholdsfortegnelse
Autofiktion 1
Hjemstavnslitteratur/stedsbegreb 4
Refleksionsopgave 5
- Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi (2017) 5
Kulturmøder og multikulturel danskhed 11
- Værklæsning: Yahya Hassan 11
Køn, krop og seksualitet 12
- #Me-too debatten 12
- Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla 13
- Dokumentaren: Partiernes skjulte overgreb 14

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vi lever i en tid, hvor vi får at vide, at politik er spin, at nyheder sagtens kan være fake, og hvor vi alle kan konstruere vores egne idealiserede selvfremstillinger.

På den måde kan autofiktionsbølgen ses som et produkt af eller en reaktion mod mange af vores andre kulturelle erfaringer, der er præget af fiktionalisering.

Når vi er på Facebook, Instagram eller Snapchat eller ser Reality-TV, er vi netop bevidste om, at der er tale om konstruktioner, der iscenesætter virkeligheden.

Det samme gælder, når vi følger bloggere, youtubere eller TikTok'ere, og netop derfor kan det være stærkt en gang imellem at opleve, at man møder det ægte og autentiske.

Når man forsøger at skrive hudløst ærligt om sit eget virkelige liv, risikerer man at trække andre skæbner ind i fortællingens univers.

Det kan handle om forældre eller søskende, der pludselig ikke selv har magten over deres egen fortælling og face.

Det private og hemmelige gøres offentligt og tilgængeligt. Dette kan også ske, selvom man ikke direkte anvender navneidentitet.

Thomas Korsgaards Hvis der skulle komme et menneske forbi (2017) er blevet læst som autofiktion.

Hovedkarakteren Tue deler ganske vist kun forbogstav med forfatteren Thomas, men i romanen er der flere lighedstræk med forfatterens egen opvækst i et landsbymiljø uden for Skive.

Romanen affødte reaktioner fra bl.a. Korsgaards bror, der på ingen måde kunne genkende fremstillingen af forældrene og hjemmet, ligesom lokale også efterfølgende stillede spørgsmålstegn ved miljøgengivelserne.

Reaktioner som disse ses ofte i forbindelse med autofiktive udgivelser, og de peger netop ind i diskussionen om, hvad der er det autofiktive værks intention, og måske også ind i overvejelser om hvad der er skønlitteraturens inderste væsen.

Også i tidens lyrik eksperimenteres der med autofiktive formater. Sofie Diemer skriver fx digte med tydeligt afsæt i sit eget liv.

Men i modsætning til prosaens fortælling om et menneskeliv tager lyrik udgangspunkt i andre genrekoder, hvor det mere er stemning, tone og sprog, der er i læserens fokus.

Sjældent læses digtsamlinger rent autobiografisk som en en-til-en afbildning af virkeligheden. Undtagelsen er måske Yahya Hassan

hvis debutdigtsamling fra 2013 netop er bygget kronologisk op i sin beskrivelse af en opvækst under hårde kår.

Digtsamlingen har enten ingen titel eller hedder blot – som forfatteren bag – Yahya Hassan. Liv og værk smeltede i den grad sammen for den unge digter, der opnåede at blive den bedst sælgende digter i årtier.