Hvis der skulle komme et menneske forbi | Analyse

Indledning
Debutromanen “Hvis der skulle komme et menneske forbi” er skrevet af forfatteren Thomas Korsgaard i 2017.

Thomas Korsgaard er født i 1995 og er vokset op lidt uden for Skive i en lille landsby kaldet Nørre Ørum.

Romanen er baseret på Thomas Korsgaards egen barndom. Romanens litterærer periode er senmordernismen som kendetegner et sent stadium af modernismen

hvor man skal være omstillingsparat og kan ikke længere forvente livslang kærlighed og fast arbejde. Individets egen selvrealisering er nærmest blevet en ny form for religion

hvor man spinder fortællinger om sig selv på de sociale medier, og man skal leve den bestemte livsstil, for at kunne følge med senmodernismens udvikling.

Fællesskaber og værdier er noget man fravælger og tilvælger løbende i takt med at vi genopfinder os selv.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Romanen oprinder i “In media res”, hvilket betyder, at romanen begynder midt i et plot “Det begyndte med, at vi fik rotter.

Jeg var 12, og mine forældre var udødelige.” (S.13, l.1). Forfatteren har valgt at benytte sig af dette fortællekneb for at fange læserens opmærksomhed fra starten.

Her ved læseren at der har foregået noget inden teksten gik i gang, som man er gået glip af. Dermed bliver læseren grebet af historien, og er nødt til at læse videre for at kunne forstå handling.

Udkastet af romanen strækker sig over et par måneders tid, da man hører i starten at moren er højgravid, “Det var udmattende at være gravid, sagde hun, hun fik tit kvalme.” (S.18, l.19).

Hovedpersonen spørger sin far i starten af fortællingen, hvornår hans lillesøster vil komme til verden “Jeg spurgte dem, hvornår det ville blive.

Min far sagde, at der ville gå lidt tid endnu. Det ville først blive sidst på året.”(S.17, l.2). Til sidst i udkastet af romanen læser man “Nytårsaften havde min mor stadig ikke født.

Hun var kørt afsted til hospitalet med min far nogle dage forinden og havde ikke været hjemme siden.” (S.20, l.1), hvilket betyder at historien har taget sted i nogle måneder.

Romanen bliver fortalt af en jeg-fortæller, med en ydre synsvinkel. Fortællingen fortælles med en panoramisk fremstilling med en kronologisk komposition.

Man kan godt mærke at det fortalt fra et barns synsvinkel i romanen, som f.eks starten af historien, hvor jeg-fortælleren beskriver omgivelserne omkring sig “Jeg var 12, og mine forældre var udødelige.” (S.13, l.1).

Typisk opfatter et barn sine forældre som de ideelle rollemodeller, hvilke kan sidestilles med at hovedpersonens ophøjer sine forældre til, at de er udødelige.

Hovedpersonen Tue er 12 år gammel, og han er den ældste af sine søskende. Tue er en meget omsorgsfuld storebror som inkluder sin lillebror i de ting, som han foretager sig.