Indledning
Uligheden i samfundet har altid været et emne under debat, både i gamle dage, men også i nutidens samfund.
Her ser man ofte debatter omhandlende emner som feminisme i medierne, selvom uligheden aldrig har været mindre end i dag. Sådan har det dog ikke altid været.
I gamle dage var der stor forskel mellem rige og fattige, og de havde ikke altid samme rettigheder. Dette gjorde man især oprør mod i den litterære periode, Det moderne gennembrud.
Her kom samfundet især under kritik igennem litteratur som noveller, romaner og digte. Det er Henrik Pontoppidans novelle, ”En vandringsmand” fra 1889 et tydeligt eksempel på, da der her bliver sat fokus på forskellen mellem socialklasserne i det daværende samfund.
Derfor vil jeg i denne opgave foretage en analyse og fortolkning af novellen med henblik på at anvende danskfaglig viden og relevante begreber.
Jeg vil underbygge analysen med tekstdokumentation og inddrage en klar forståelse af tekstens indhold, udtryk og hensigt.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Handlingen i ”en vandringsmand” er bygget op som et lineært forløb, hvilket betyder at begivenhederne finder sted i kronologisk rækkefølge.
Dette gør novellen mere realistisk, da det er på samme måde vi oplever verden. Novellen er bygget op som en typisk tredeling, som er markeret med brud i teksten.
Her begynder novellen med en præsentation, hvor vandringsmanden er ankommet til området. Præsentationen er i stor grad præget af flashbacks,
hvor vandringsmanden forestiller sig hvor forfærdelig fortiden har været for bønderne på de omkringliggende marker og derefter glæder sig over, at verden nu er et bedre sted.
Vendepunktet i novellen kommer, da vandringsmanden opdager det gamle hus og beslutter sig for at gå ind i det. Dette er starten på novellens midte, hvor vandringsmanden opdager at de barske forhold på landet ikke er væk.
Afslutningen af novellen begynder da vandringsmanden betragter den lille landsby fra en bakketop. Her opdager vandringsmanden den store kontrast mellem bondegårdene og lerhytterne.
Vandringsmanden indser derfor at hans romantiske verdensbillede ikke er en realitet og gennemgår derfor en udvikling gennem novellen. Novellen er skrevet i 3. prs. datid med en personbunden fortæller, hvilket betyder at man hele tiden følger vandringsmandens tanker og observationer.
Dette medfører, at man som læser, får samme oplevelse som vandringsmanden. Else og Kathrine virker derfor fremmede for læseren, ligesom de er fremmede for vandringsmanden.
Novellen fortælles med udgangspunkt i vandringsmandens tanker og oplevelser, hvilket betyder at man som læser kun oplever begivenhederne ud fra vandringsmandens perspektiv og derfor er afhængig af Else og Kathrines replikker for at få et indblik i deres følelser.
Sproget i novellen er tydeligt gammeldags. Det ses tydeligt da der bliver brugt dobbelt a, i stedet for å, hvilket ord som maa, saa, gaaet, ogsaa viser.
Derudover skrives navneord og med stort forbogstav som ordene Dag, Vej, Rum, Julenat viser. Enkelte ord staves også anderledes end den nutidige version.
Dette er tilfældet med ord som strax, gjør, gjentage. Udover dette, fremkommer der også mange gammeldags ord og vendinger. Eksempler på dette er f.eks. ordene dynevaar, pjaltet, løjerlig osv.
Skriv et svar