Problemformulering
Hvordan synes en fremtidig verdensorden at kunne udvikle sig, og hvilke grundlag er skyld i dette postulat?
Indledning
Siden 2. verdenskrig har magtfordelingen i verdenen været både delt mellem øst og vest og senere nord og syd.
Det demokratiske USA og det kommunistiske Sovjetunionen lagde ud med at være de største konkurrerende magter, og disse magter, der repræsenterede henholdsvis vest og øst, indledte Den Kolde Krig, der omhandlede, hvem der skulle være verdens supermagt.
Senere gik Sovjetunionen i opløsning, og vi har siden dette og Berlinmurens fald oplevet en unipolær verden, hvor USA har ageret supermagt i verdenen.
Vi er trådt ind i en spændende tid, hvor der ofte bliver diskuteret, om den fremadstormen vækst i Kina, de militære eskaleringer i Rusland, eller om det spirende vækstpotentiale i Brasilien og Indien skal resultere i en ny verdensorden
og om det er muligt, at der kan skabes en bipolær verdensorden, eller måske endda en multipolær? Landenes potentiale vil vi behandle i nedenstående spørgsmål.
Indholdsfortegnelse
Redegør for IP-teorier samt, hvad der definerer en supermagt?
Hvilken rolle spiller den kinesiske økonomi på Kinas rolle som potentiel supermagt?
Kan annekteringen af Krim styrke Ruslands rolle som supermagt, og i så fald, hvordan?
Synes den amerikanske unipolaritet at degenerere, og hvilke forhold skyldes, i så fald, denne?
Konklusion:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
If. Richard N. Haass – formand for tænketanken Council on Foreing Relations oplever man i disse år en slutning på en dominerende æra anført af USA.
Siden afslutningen af anden verdenskrig i 1945 har USA været dominerende militært, kulturelt, bilateralt og multilateralt.
Siden Berlinmurens fald i 1989 og dermed afslutningen på den kolde krig har USA været en unipolær supermagt i verden med soldater, baser og flåder kloden rundt.
De sidste 25 år med entydig amerikansk overmagt har generelt medført en øget velstand for mange, og en eksponering af et større antal relativt åbne samfund og politiske systemer rundt omkring i verden
samt en større udbredt fred i verden. Desuden er de bilaterale samarbejder på tværs af landegrænser blevet mere omfattende.
Denne æra er altså if. Richard N. Haass nu forbi, og vi vil i fremtiden se en mindre ordnet og fredelig verdensorden.
Denne magtforskydning og stigende fravær af verdensorden ser vi allerede nu med Ruslands annektering af Krim i 2014. Den overvejende europæiske orden baseret på det retsprincip, at territorium ikke kan erhverves ved brug af militærmagt.
Siden det ”forkølede” arabiske forår i 2011 har vi i Mellemøsten set en stadig større uorden og anarki. Det sidste års tid har man i Syrien set en større og større lovløshed anført af den autonome terrorgruppe Islamisk Stat.
Skriv et svar