Indledning
Efter sejren i 2. verdenskrig oplevede det britiske imperium betydelige udfordringer, selvom de allierede, herunder England, stod som vindere. Krigen havde taget hårdt på landets økonomi, og det samme gjaldt for Frankrig.
England kunne ikke genoprette sin tidligere magtposition hurtigt på grund af den nye verdensorden og magtbalance. De stod over for et valg: at alliere sig med enten USA eller Sovjetunionen, begge nye supermagter.
På grund af det svækkede imperium og det internationale pres fra FN blev England tvunget til at give kolonierne uafhængighed og dermed demokrati.
Denne overgang skete relativt glat og uden større konflikter. Ifølge britisk udenrigspolitik var det heller ikke hensigten at bevare imperiet for evigt.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Den nye verdensorden 4 – 6
Delkonklusion 6
Macmillan 1959 – 63 6 – 9
”vinden vender” 7 – 8
delkonklusion 8 – 9
Rhodesia 9 – 11
U.D.I 9 – 10
Interne stridigheder 10
De konservatives rolle 10 – 11
Delkonklusion 11
Biafra 11 – 13
Den britiske rolle 11 – 13
Delkonklusion 13
Heath regeringen 1970-74 13 - 15
Delkonklusion 14 – 15
”Thatcherismen” 15 – 17
Thatcher og USA 15 – 16
Falklandskrigen 16 – 17
Konklusion 17
Litteraturhenvisninger 18
Litteraturliste 19
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Delkonklusion
Anden Verdenskrig havde skabt en ny magtbalance i verdenssamfundet, som dikterede de tidligere magtfulde europæiske stormagters nye rolle som andenviolin i globale politiske drøftelser.
Verdenen blev nu opdelt i to blokke med forskellige ideologier, hvilket resulterede i den bipolære verden, hvor øst og vest dominerede. På ét punkt var de to ideologier dog enige: Kolonierne skulle have deres selvstændighed.
Som følge af deres politiske og økonomiske styrke blev denne holdning formidlet af "supermagterne" gennem FN. De tidligere stormagter i Europa var tvunget til at acceptere, at Sovjetunionen var den mest magtfulde nation på kontinentet.
Neutralitet var umuligt med deres svækkede position, og de stod reelt set over for to valgmuligheder: Øst eller vest. Storbritannien havde ikke tilstrækkelig magt til at forhindre koloniernes ønske om selvstændighed.
Økonomisk havde kolonierne kun ringe værdi, og de nye FN-resolutioner gjorde udnyttelsen af billig arbejdskraft umulig.
Desuden havde England lige kæmpet en krig mod et diktatur, hvor kampen handlede om frihed og demokrati. Med dette i tankerne var det svært at opretholde magten over andre nationaliteter og benægte dem demokrati.
---
Delkonlusion
Briternes tilgang til de afrikanske lande var præget af en varm og imødekommende politik.
Dette skyldtes sandsynligvis det faktum, at Storbritannien, med deres svækkede magtposition, ikke længere havde mulighed for at opretholde imperiet med magt.
Den bedste løsning var derfor at bevare forbindelsen mellem kolonierne og Storbritannien. Det var den eneste måde, de kunne holde fast i en smule af det victorianske imperium, der nu måtte styres gennem Commonwealth og en velvillig samarbejdspolitik.
Mau-Mau-oprøret satte afkoloniseringen på spidsen, og briterne havde bitter erfaring med det. Ikke mindst fordi mange afrikanere mistede livet, hvilket ikke ligefrem styrkede Storbritanniens politik over for de andre afrikanske lande.
Den britiske regerings politik blev også stærkt påvirket af forholdet til USA og frygten for kommunismen. Det værste scenarie ville være, hvis alle de nye uafhængige nationer opbyggede had til deres tidligere overherredømme og sluttede sig til Sovjetunionen.
Inddæmningspolitikken ville miste sin berettigelse, og man kunne forestille sig en verden, hvor 85% var kommunistisk. Jeg tror heller ikke, det ville gavne demokratiet.
Skriv et svar