Egernet analyse | Lone Hørslev

Indledning
Oplevelsen af tvivl om hvem man er, og hvilken vej der er den rigtige for én, er udfordrende problemstillinger som opstår som en naturlig del i livets gang.

Alle kan nikke genkendende til, at på et tidspunkt i livet er der opstået en følelse af tvivl, om hvem man er, og hvorvidt man har fundet sin rette identitet.

Novellen ”Egernet” giver et godt indblik i, hvordan denne tvivl kan opstå, når man står overfor et af livets svære valg. Novellen er skrevet af Lone Hørslev. ”Egernet” er en del af Hørslevs første novellesamling En ordentlig mundfuld fra 2017.

Novellesamlingen tager emner op, hvor omdrejningspunktet ligger i livets mange faser og hvilke følelser der medfølger.

Dette formår hun at gøre med en humoristisk, omsorgsfuld og genkendelig virkelighedsnær tilgang .

Novellen handler om en ganske almindelig mand, som er ude at cykle, da han pludselig påkører et egern.

Egernet lider og manden bliver nødt til at finde en måde, hvorpå han skal gøre en ende på egernets lidelser. Denne beslutning er svær for manden, og han ender med at vende ryggen til egernet, indtil det er dødt.

Uddrag
Fortælleren i novellen er en tredjepersonsfortæller, da der ikke benyttes et ”jeg” i novellen men derimod ”han/hun”. Dette kan ligeledes ses på side 4, linje 1:

”Han kom cyklende helt begravet i sine egne tanker”. Fortælleren i ”Egernet” er skjult, hvilket kan ses, idet fortælle-ren ikke optræder tydeligt i novellen.

Fortælleren kommenterer hverken på miljøet, perso-nerne, uheldet med egernet eller lignende. Fortælleren i novellen er også personbunden, da novellen fortælles gennem den diegetiske fortællers bevidsthed, som er Jacobs.

Dette gør, at læseren oplever episoderne gennem Jacob, og dette resulterer i, at læseren også kun har mu-lighed for at høre og forstå Jacobs tanker og følelser, som også karakteriserer den indre syns-vinkel, som denne novelle også har.

Brugen af den indre synsvinkel er med til at skabe en dybere forståelse af Jacobs følelser og handlinger, mens læseren samtidig kommer mere per-sonligt ind på Jacobs livssituation.

Brugen af en tredjepersonsfortæller, som er skjult og per-sonbunden gør, at læseren oplever at fortælleren er ærlig om hændelserne, og derfor karak-teriseres fortælleren som pålidelig.

Fremstillingsformen i novellen er scenisk. Dette betyder, at fortælleren zoomer ind på kon-krete begivenheder, og viser dem, som var det i en film. Dén tid, det tager at læse teksten er stort set lige så lang tid, situationen varer.

Den sceniske fremstillingsform træder blandt an-det i kraft på side 4, linje 49: ”Egernet lå i gruset og hev efter vejret, dets øjne var underligt udtryksløse.

Det levede, det trak vejret, men tydeligvis kun med nød og næppe”. Hér kan læ-seren tydeligt se handlingen udspille sig.

Der er hér zoomet ind på en konkret situation, hvor læseren følger Jacobs synsvinkel på egernet. Ved at benytte den sceniske fremstillingsform fremmes intensiteten og spændingen, da læseren får en øget følelse af tilstedeværelse.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu