Indledning
Oplevelsen af tvivl om hvem man er, og hvilken vej der er den rigtige for én, er udfordrende problemstillinger som opstår som en naturlig del i livets gang.
Alle kan nikke genkendende til, at på et tidspunkt i livet er der opstået en følelse af tvivl, om hvem man er, og hvorvidt man har fundet sin rette identitet.
Novellen ”Egernet” giver et godt indblik i, hvordan denne tvivl kan opstå, når man står overfor et af livets svære valg. Novellen er skrevet af Lone Hørslev.
”Egernet” er en del af Hørslevs første novellesamling En ordentlig mundfuld fra 2017. Novellesamlingen tager emner op
hvor omdrejningspunktet ligger i livets mange faser og hvilke følelser der medfølger. Dette formår hun at gøre med en humoristisk, omsorgsfuld og genkendelig virkelighedsnær tilgang1.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dog er slutningen ligeså åben, da problemstillingen omkring Lise og Jacobs forhold ikke afsluttes med en løsning, hvilket lader det være op til læseren om Lise og Jacob går fra hinanden.
Det er ligeså væsentligt at bide mærke i vendepunktet, idet dette er med til at forudsætte resten af handlingen i novellen.
Vendepunktet er, da Jacob vender ryggen til problemet. Han bestemmer sig for at fokusere på at tælle til hundrede, fremfor at sikre sig at egernet ikke lider.
På dén måde undgår Jacob at skulle tage stilling til, hvordan egernet skal dø. Efter vendepunktet forholder Jacob sig passivt.
Gennem konfliktbearbejdningen har Jacob gjort sig mange tanker om, hvordan han skal slå det lidende egern ihjel
men han ender med ikke at skride til handling, selvom det i teksten kan læses, at Jacob selv er bevidst om, hvad der er det rigtige at gøre, men alligevel forholder han sig passivt til situationen.
I moderne noveller er handlingsforløbet oftest bygget op omkring ét handlingsforløb eller få situationer, og hvordan disse påvirker hovedpersonen.
Ydermere er der ofte et vendepunkt, som afgør og bestemmer handlingsforløbet. Dette er ligeså kendetegn, som ”Egernet” indfrier.
Fortælleren i novellen er en tredjepersonsfortæller, da der ikke benyttes et ”jeg” i novellen men derimod ”han/hun”. Dette kan ligeledes ses på side 4, linje 1:
”Han kom cyklende helt begravet i sine egne tanker”. Fortælleren i ”Egernet” er skjult, hvilket kan ses, idet fortælleren ikke optræder tydeligt i novellen.
Fortælleren kommenterer hverken på miljøet, personerne, uheldet med egernet eller lignende.
Fortælleren i novellen er også personbunden, da novellen fortælles gennem den diegetiske fortællers bevidsthed, som er Jacobs.
Dette gør, at læseren oplever episoderne gennem Jacob, og dette resulterer i, at læseren også kun har mulighed for at høre og forstå Jacobs tanker og følelser
som også karakteriserer den indre synsvinkel, som denne novelle også har. Brugen af den indre synsvinkel er med til at skabe en dybere forståelse af Jacobs følelser og handlinger
mens læseren samtidig kommer mere personligt ind på Jacobs livssituation. Brugen af en tredjepersonsfortæller, som er skjult og personbunden gør
at læseren oplever at fortælleren er ærlig om hændelserne, og derfor karakteriseres fortælleren som pålidelig.
Fremstillingsformen i novellen er scenisk. Dette betyder, at fortælleren zoomer ind på konkrete begivenheder, og viser dem, som var det i en film.
Dén tid, det tager at læse teksten er stort set lige så lang tid, situationen varer. Den sceniske fremstillingsform træder blandt andet i kraft på side 4, linje 49:
”Egernet lå i gruset og hev efter vejret, dets øjne var underligt udtryksløse. Det levede, det trak vejret, men tydeligvis kun med nød og næppe”.
Skriv et svar