Indledning
Danmark er under udvikling, nye tendenser og normer bliver indfundet i vores samfund. Befolkningen leder ikke efter den støre kærlig og det er blevet normaliseret at blive gift men så også at blive skilt og vi ser flere forhold gå i opløsning og fuldstændig gå fra hinanden.
Lone Hørslev har udfra teksten selv været med i en af de skilsmisser, hvor tendensen til at se tanker og holdninger om skilsmisse også går igen i hendes digtsamling ”Jeg ved ikke om den slags tanker er normale” fra 2009.
Et af de digte i digtsamlingen er ”Giftige blomster og bær”, den omhandler en kvinde der sidder og skriver en liste med giftige blomster og bær og beskriver en masse følelsesmæssige oplevelser hun har gennemgået.
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Digtet kan deles ind i flere afsnit, da hun nogle steder skifter emne og kommer ud på sidespor som afgiver et specielt momentum.
Det første afsnit er mellem linje 1-12, hvor L.H beskriver en ”tabt kamp” over en situation og om menneskelig forstand og indblik.
Næste afsnit er linje 13-30, hvor hun snakker om; lyst, begær og utroskab. Efterfølgende kommer tredje afsnit ved linje 31-69
her beskriver hun hendes ægteskabet i sin fulde form og dets udfordringer med fokus på langtidsægteskab og skænderier.
Til sidst kommer det fjerde afsnit ved linje 70-92, der handler om hendes afklaring om at hendes ægteskab er slut og ikke var nogen dans på røde roser.
Hun snakker om folkeeventyret Rapunsel og sammenligner den klassiske drømmeafslutning med hendes ”bittersweet” skilsmisse.
Digter-jeget går direkte fra det ene emne til det andet som skaber forvirring, dynamik og kaos hos læseren, da der ikke vides om der bliver talt om giftige planter eller ægteskab.
Der er tale om to parallelle faser, der foregår; på den ene side læser vi om hendes dårlige ægteskab, hendes begær og hendes lyster.
Og på den anden side en gentagende liste af giftige blomster og bær. Forfatteren blander de parallelle faser sammen ved at benytte allitteration og ordspil; ”guldblomme, guldregn, guldbryllup.”, (S.2 L. 43)
hvilket er en gengivende faktor igennem hele digtet. L.H forsøger på en måde at fremvise at ægteskab er mindst lige så giftigt som hendes liste med gifte bær og blomster og at kærligheden vil dræbe os i sidste ende.
Hun tager udgangspunkt i blomsterne og kæder dem sammen med episoder og oplevelser i hendes liv.
En bemærkelsesværdig tendens ved digtet, er brugen af rim. Der er ikke tale om lange komplicerede rim, klassiske enderim eller stroferim men assonansrim der binder hele digtet sammen
og gør læseoplevelsen mere flydende og giver den et flow; ” ved mit køkkenbord og skriver – et brev der indeholder ord som svigt og svig og SVIN og til grin.”, (S.1 L.53-55)
Skriv et svar