Indledning
Har du nogensinde gjort noget som du fortryder? Som får dig til at stå ud fra andre mennesker? Noget som du egentlig burde skamme dig over, men måske ikke gør?
I novellen ”Du burde skamme dig” af Marie Aubert, møder vi en fortæller i Norge hvis bror inviterer hende til grillaften hos ham og hans kone, Solveig.
Alle i området kender fortælleren pga. noget som hun har gjort og burde skamme sig over, hun kan ikke sætte fod udenfor sin egen dør uden at blive råbt efter, talt til eller generelt bare blive genkendt.
Fortælleren ville på Vinmonopolet for at købe en billig hvidvin til aftenen omme ved hendes bror og dækker sig selv til med kasket og solbriller for ikke at blive genkendt.
Uddrag
Fortælleren fortæller også at folk råber efter hende på gaden og, at de endda taler om hende på tv i nyhederne hvor de gør grin med hende:
”Nogle gange råbte folk efter mig, det var, som om hvem som helst kunne tage mit navn og kaste det efter mig. En fredag jeg lå på sofaen, snakkede de om mig i Nytt på nytt .
Jon Almaas sagde, at jeg sikkert ville snyde mig ud af fængslet igen, bestikke vagterne, sådan noget, og publikum grinede, de grinede højt og klappede.” s. 1 l. 29-33.
Miljøet ved fortællerens bror er dog anderledes, hendes bror sagde til hende i telefonen ”Men de kommer ikke til at være onde, det er det, jeg mener, de ved, hvem du var.
Hvem du er” s.1 l. 12-13. Da fortælleren kommer til aftenen bliver hun hurtigt sat ned i en stol og får mad og rosévin.
En af de andre gæster spørger så hurtigt om hvordan det går med hende og om hun har lavet noget sjovt over sommeren, som om at de prøver at ignorere situationen som der er med fortælleren.
Dette lykkes også indtil at de andre gæster er taget hjem og Bjørnar begynder at spørger indtil hvordan hun det var i ”derinde”, fortælleren prøver at svare kort og det er tydeligt at hun ikke vil snakke i detaljer om det:
” – Må jeg spørge dig om noget? siger Bjørnar. Han vil nasse en cigaret af mig. Jeg trækker tæppet op om mig, jeg ved ikke, om det er aftenkulden eller alkoholen eller noget andet, som får mig til at ryste.
– Hvordan var det derinde? siger han. Der er ingen, som ikke ved det, det må jeg indse. Han ser nysgerrig ud, nærmest ophidset, jeg ved ikke, om jeg kan lide det.
– Nej, siger jeg. – Der var kedeligt. Intet at lave. Han nikker ivrigt, ryger og hoster uden at slippe mit blik. – Og hvad mere, siger han. – Og hvad mere? siger jeg. – Ikke mere. Der var ingenting.” s. 4 l. 139-148.
I novellen er hovedpersonen også fortælleren, vi ved ikke meget om hendes ydre karakteristik andet end, at hun er en ung kvinde
og er studerende, dette får vi at vide da hun snakker om at have fået et job som receptionist: ”Mandag begynder jeg som receptionist, et lortejob for studerende.”
Skriv et svar