Indledning
I det moderne samfund har man meget mere fokus på lederskab. Igennem tiden har der været mange problemer på arbejdspladser i forbindelse med problematisk ledelse og deraf arbejdsmiljø.
En undersøgelse fra 2019 viser at 89 procent af ledere aldrig skammer sig i arbejdsmæssige sammenhæng.”Det vidner om, at vi enten har rigtige mange psykopater på arbejdspladserne i Danmark, eller vi har udviklet en farlig evne til at skabe en mening i den adfærd, vi har”, skrevet af Elsebeth Hauge, som tidligere har været kontorchef i undervisningsministeriet og analysechef i Aarhus kommune.
Kronikken blev udgivet i Berlingske 1. sektion torsdag 5. oktober 2020. Berlingske læsere består afengagerede og kvalitetsbevidste danskere med mentalt og økonomisk overskud.
Uddrag
Kronikken indledes direkte med en undersøgelse. Dette skaber med det samme interesse hos modtageren, da teksten starter ud med en særlig tone. Det er en negativ og argumenterende tone der forløber sig gennem hele teksten.
Hendes ordvalg gør at stemningen i teksten bliver alvorlig, da det er et budskab om lederskam, hun prøver at komme ud med. Hun stiller spørgsmålstegn omkring lederne i det danske samfund, men formår selv at svare på spørgsmålene.
I indledningen bruges der også forskellige former for skam, som for eksempel ”Flyskam” og ”madspildsskam”. Når man dykker længere ned i teksten, kaster forfatteren moderneskam over de danske ledere, det her med at lederne er blevet gjort til bedre personer og at de ikke bare bliver set som mennesker, der også kan have dårlige sider.
Det hun prøver at få frem i teksten, er at der skal være noget konstruktivskam i samfundet, fordi man ikke tager hensyn til andre, hvis lederne aldrig skammer sig.
Et eksempel på kontruktivskam er ”Vi skal have lederskammen frem i lyset –og der er rimeligt at komme efter, skulle jeg hilse at sige” .
Skriv et svar