Du burde skamme dig | Analyse | Marie Aubert | 10 i Karakter

Indledning
Er opfattelsen af hvornår man passer ind i samfundets normer noget man selv afgøre? Det at have et godt job, et stort hus og en kernefamilie

er ofte noget der sættes sammen med at være godt stillet i samfundet, og det at leve op til dets normer.

Men hvad hvis man lever på en anden måde? kan det ødelægge relationerne til ens nærværende, og burde man skamme sig over ikke, at leve op til de krav og normer samfundet stiller?

Disse spørgsmål bliver ofte skildret i litteraturen, hvor der bliver givet forskellige eksempler på hvad sociale klasser og samfundets normer gør ved individet.

Disse tematikker kommer til udtryk i et konkret eksempel i novellen “Du burde skamme dig” fra novellesamlingen “Må jeg komme med dig hjem” skrevet af norske forfatter Marie Aubert i 2016.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Den skamfulde jeg-fortæller
Kontrasten mellem jeg-fortælleren og hendes bror
Jeg-fortællerens udvikling kommer til syne i det lineære handlingsforløb
Sociale forhold og det at falde udenfor samfundets normer
Skam over ikke at leve op til samfundets normer
Konklusion

Uddrag
Det at jeg-fortælleren bliver opfattet som værende fyldt med skam og selvmedlidenhed, giver læseren en god forståelse i forhold til de øvrige elementer i teksten.

For eksempel jeg-fortællerens forhold til sin bror. Det er tydeligt at se, at jeg-fortælleren ikke har lyst til at tage hjem til sin bror, til aftenens arrangement, (som er en grill-aften)

da hun er bange for hvad folk tænker om hende. Dette er i hvert fald noget der fylder meget i jeg-fortællerens tanker

hvilket vi kan se i dette citat fra teksten “De er forberedt på mig. Jeg kan se sådan noget nu, folk opfører sig anstrengt normalt og prøver at skjule, at de glor.(l.45-46)

Dette citat viser, at jeg-fortælleren kæmper med den problemstilling, at hun skiller sig ud fra samfundets normer, og at hun tænker meget over, at andre folk nok også mener dette.

Dette står i en klar modsætning til hendes bror, som lever op til alle samfundets normer, med hans kernefamilie bestående af hans kone Solveig og hans børn.

I denne novelle, kan modsætningen mellem jeg- fortælleren og hendes bror forstås som et udtryk for en kontrast mellem en person som opfylder kravene til at passe ind under samfundets normer

og en person som skildrer sig ihærdigt ud. Denne kontrast udfordrer også jeg-fortællerens forhold til hendes bror

hvilket vi kan se da broren i en samtale med Solveig siger “ – Hun gør det ikke ligefrem let for sig selv”(l.136) da de snakker om, at jeg-fortælleren ikke siger noget til aftenens arrangement.

Solveig siger, at hun har ondt af jeg-fortælleren, hvilket forfatteren også formår at få læseren til at føle, men det virker til at broren ikke deler denne holdning

og simpelthen bare “begynder at blive ret træt af hende”(l.138). Dette tyder på, at jeg-fortællerens skam og selvmedlidenhed har den effekt

at broren ikke synes det virker som om at hun gør en indsats, for at passe bedre ind i samfundets normer, da hun for eksempel nærmest ikke siger noget til aftenens event.

Et andet eksempel på, hvor det tyder på broren er træt af jeg-fortælleren, er i starten af novellen, når han presser jeg-fortælleren til at tage med til grill aftenen, hvor han siger “Men du kommer i aften”(.4)

hvilket altså skal forstås som en konstatering og ikke et spørgsmål. Alt tyder altså på, at jeg-fortælleren og hendes bror har et disharmonisk forhold, præget af hvor godt de hver især passer ind i samfundets normer.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu