Indledning
”Unge føler sig mere og mere stresset”. Sådan en sætning hører eller læser man efterhånden oftere, og nu viser undersøgelser at antallet af unge, som føler sig presset eller stresset stiger.
Det kan for eksempel skyldes timerne i skolen, lektierne, fritidsinteresser, det sociale liv, og det der sker i hjemmet. Nogle børn og unge mener også, at der gradvist bliver stillet flere og flere krav til dem.
Der skal være krav til unge, men kan denne stigning af pressede unge muligvis være forårsaget af karakterpresset, som flere oplever?
Af samme årsag fangede Anne Sophia Hermansens blogindlæg ”Din ungdom kommer ikke tilbage”, publiceret d. 5/6-2017 i Berlingske Tidende, min interesse.
I hendes blogindlæg fokuseres der på karakterer, som bliver givet på skoler og uddannelsessteder, samt hvilken betydning tallene får for de unges fremtid.
Samtidig påpeger hun, at man skal huske at leve livet, mens man er ung, hvilket kommer til udtryk i blodindlæggets overskrift.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Apelformen som Anne Sophia Hermansen gør mest brug af, i sit blogindlæg, er pathos. Det ses, da der lægges vægt på unges psyke i forhold til karakter.
Da blogindlægget er skrevet d. 5/6-2017, betyder det, at emnet er meget aktuelt. Læseren som højst sandsynligt ser Tv-nyheder, læser aviser eller er på nettet, har formentlig en form for baggrundsviden omkring emnet.
Denne viden kan medvirke til, at læseren får en større medlidenhed med de unge, når de læser indlægget.
Derfor kan de muligvis ønske, at karakterpresset bliver dæmpet, så unge ikke skal have alle disse bekymringer, hvilket måske kan formindske antallet af unge med stress.
Umiddelbart kan der findes flere eksempler på, at blogindlægget også indeholder apelformen logos. Selve overskriften ”Din ungdom kommer ikke tilbage” giver mening, eftersom det er almen viden, at man ikke yngres med tiden.
Endvidere oplyser hun, at tidligere karakterer ikke har indflydelse på, om man får jobbet efter en jobsamtale, når man befinder sig på arbejdsmarkedet.
Her tæller kun erfaringer og kvalifikationer. Logos fremkommer her fordi karakterer, som man fik på gymnasiet, ikke skal begrænse ens kommende jobmuligheder efter et bestået studie. De spiller dog en rolle ved det første job, der ansøges om.
Tager man udgangspunkt i Toulmins model, fremgår det tydeligt, at Anna Sophia Hermansen har en klar påstand om, at unge i dag påvirkes af, hvilke karakterer de får, og tallene kan derfor have stor indflydelse på deres psyke. Hun vil huske unge på, at der er andet i livet end blot en række døde tal på papir.
Det stemmer overens med belægget, da de unge undgår stress og et dårligt selvværd, hvis de husker at leve livet.
Blogindlæggets hjemmel ses tydeligt, da Anna S. H. gør opmærksom på glæden ved en karakter er kortvarig, og derfor skal man sørge for at lave andet end skoleopgaver.
Det nytter heller ikke at gå ”crazy daisy”, som hun skriver. Hermed ses fornuften ved, at finde en god balance mellem studier og hobbies.
Dette er i nogen grad også det forbehold, der tages i teksten, hvor unge koncentreret kæmper for at få de gode karakterer, men samtidig skal huske, at tallene ikke definerer deres personlighed.
Derfor skal livet leves, så man senere hen kan tænke tilbage på de gode stunder. Som rygdækning skriver A.S.H.: ”Men det betyder, at du skal levere en indsats, du kan være bekendt og leve livet imens”.
Denne sætning er passende, da hun i størstedelen af indlægget har haft en anelse negativt syn på karaktergivningen, hvor hun ønsker, at unge skal bruge tid på andet end skolen.
Udsagnet giver udtryk for, at man skal leve livet og samtidig tage sin uddannelse seriøst.
Skriv et svar