Indledning
Senmoderniteten har budt op til dans. Livet er i dag fyldt med fleksibilitet og valg i uendeligheden.
Med valgene følger dog også krav om kompetence, krav til andre og ikke mindst krav til sig selv. Imens forandringsfilosofien hersker, stiger følelsen af selvutilstrækkelighed.
Denne problemstilling tager Erland Loe op i romanen ”Doppler”, som omhandler en kompetent familiefar, der fik nok af at være kompetent og udvikler ”allergi” for senmodernitetens valg og krav.
Jeg vil i denne artikel undersøge hvordan det at tage valg, er præsenteret i litteraturen. Dette gør jeg gennem en analyse og fortolkning af ”Doppler”. Yderligere vil jeg perspektivere til ”Braget” af Peter Seeberg.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Romanen ”Doppler” handler om en mand der lever i bedste velgående i det senmoderne samfund.
Han har en god karriere, kone, børn, motionerer, følger med i nyderhederne, ser sine venner og tager stilling til farven på tapetet; altså lever han op til samfundets normer og er yderst kompetent.
Efter Dopplers far dør, styrter han på sin cykel i skoven. Herefter går det op for ham, at det liv han lever er ligegyldigt. Han forlader familien og flytter ud i skoven.
Her møder han Kalven Bongo, som han lever sammen med. Doppler undgår så vidt muligt civilisation og mennesker generelt, men alligevel får en relation til Düsseldorf, som bor i skoven.
Dopplers kone er gravid og på et tidspunkt i historien flytter hans søn Gregus op i skoven, hvor Doppler gør det til sin mission at opdrage ham mindst muligt kompetent.
De bygger en totempæl for at hædre Dopplers far. Da konen skal til at føde, bliver Doppler og Gregus hentet ned til hospitalet af svogeren.
Doppler ser sin nye søn, taler med konen og begiver sig ud på en rejse med Gregus og Bongo. Bogen slutter med at Doppler konkluderer, at der er sket en ændring.
Han hader stadig folk, men nok bare norske folk, så han vil lede videre efter ”intelligent liv” på deres rejse.
Romanen ”Doppler” starter in medias res. I anslaget styrter Doppler på cyklen. Derudover er kompositionen kronologisk, hvor kapitlerne er delt op i måneder.
Der er flere flashbacks, som viser Dopplers forhold til konen og familien. Romanen er skrevet i en 1. persons fortæller. Man følger Doppler som er hovedpersonen og har fuld adgang til hans tanker og refleksioner.
Fortælleren er subjektiv, da den kun tager udgangspunkt i Dopplers egne tanker og følelser. Doppler er uretfærdig i sin behandling af andre og ligger ofte god opførsel til siden.
F.eks. nårhan bryder ind og stjæler hos Düsseldorf. Han omtaler dog dette fænomen forholdsvist direkte, hvilket skaber etos og troværdighed omkring ham som fortæller.
”I bund og grund hader jeg alle mennesker jeg møder. Jeg hader fandme alle.” Dette citat viser at Doppler ikke bryder sig om andre mennesker.
Dog vil jeg sige at det nok mere er den måde de lever på, som han ikke bryder sig om. Det er det kompetente liv, som han hader, og som får ham til at flytte ud i skoven.
Han mener også at hans familie er for kompetent. Dette er understøttet af en scene hvor Doppler dukker op til et forældremøde i skolen. Her opfordrer han helt uventet til mere druk blandt de unge teenagere.
Dette illustrerer hvordan han ønsker at ligge kompetencen på hylden. Han mener at kompetencen er en ond spiral og ønsker at dø inkompetent.
Min fortolkning er at han hader kompetencen, fordi han selv har været så fandens kompetent.
Dopplers had til kompetencen kan forklares af Giddens begreb ”ontologisk sikkerhed”. Doppler har efter styrtet fået en krise omkring sin identitet.
Skriv et svar