Indholdsfortegnelse
Kompleksitet
Hvem er Roar?
Hvem er Vejmand?
Den minimalistiske stil
Uventede situationer
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kompleksitet
Har du nogensinde undret dig over hvordan uventede situationer kan ændre på vores selvopfattelse? I romanen “Hvis det er” af Helle Helle udforsker vi netop dette spørgsmål gennem en fortælling om mødet mellem to løbere, Roar og Vejmand, der finder sted i en skov i Jylland.
Sammen gør de et forsøg på at overleve i skoven uden mad og drikke. Imens kommer de nærmere ind på hinanden, og vi hører om Vejmands historie, med udgangspunkt i hendes ungdom i et kollektiv, hendes forskellige forhold og tiden med ungdomskærligheden, Christian, hvor hun både var den forelskede svigerdatter og omsorgsfulde stedmor.
Hendes tid med ungdomskærligheden var kun, indtil Christian slog op, da han havde fået nok af hende. Det er gennem mødet mellem karaktererne, at de tvinges til at kigge indad og stille spørgsmålstegn ved deres rutiner og deres liv, og deres selvopfattelse skildres lag for lag på en minimalistisk måde.
Gennem deres tid i skoven kigger vi på identitet, eksistens og forandringer som tema, hvor vi ser hvordan en uforudsigelig situation kan forvandle individets eksistens.
Hvem er Roar?
Som sagt fokuserer romanen på Roar og Vejmand. Roar er hovedpersonen, som vi for det meste følger i historien, mens Vejmand er den anden vildfarende løber, der støder på Roar i skoven.
Roar beskrives som en usikker og akavet 48-årig mand. Han er den første, der farer vild i skoven under sin løbetur, hvilket sker i kapitel 1.
Dette markerer en slags begyndelse på undersøgelsen af hans selvopfattelse, da han tvinges ud i en svær situation, hvor han skal konfrontere udfordringerne ved at være fanget i skoven.
“Jeg skal gøre det kort, jeg ved ikke, hvad jeg skal. Jeg er faret vild i den store skov. Jeg ved ikke meget om skove, jeg er ikke naturens muntre søn.” (Side 7-8, linje 20-23).
Det ses tydeligt, at Roar føler sig malplaceret, da han slet ikke er vant til at være i naturen. Roar bliver altså tvunget til at være omstillingsparat, hvilket udfordrer hans sædvanlige selvopfattelse, da han nu står overfor samtlige ukendte udfordringer i skoven, og han skal så småt overveje den måde han vil håndtere sin skæbne på.
Hele denne situation er en form for personlig udvikling for Roar, hvor han får afklaret nogle ting om sig selv med henblik på hvordan han er som person, når han skal håndtere det uventede i livet og skal finde tilbage til hans tryghed.
Skriv et svar