Indledning
I Civil af Amalie Smith er en samling fra 2012. Vi har her med et uddrag i form af en hybrid at gøre, og teksten viser mange måder, hvorpå denne korte historie kan flettes sammen med en rød tråd igennem det hele.
Der tages fat i kunsten at være to personer af samme krop, to som én organisme, indtil man skilles ad. En kort og til dels indviklet fortælling om at miste en man har kær.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hybriden, som er værkets genre, er en meget abstrakt måde at fortælle og formulere sig på. I og med, at genren er præget af flere forskellige typer, kommer der mange udtryksformer til syne i teksten. Vi får hermed understreget pointer og budskaber flertydigt og på en mere farverig måde.
Det bliver et dynamisk værk, der, på trods af flere langsomme sætninger, skaber udvikling, og man kan pludselig mærke fortællingen på en anden måde.
Kompositionen er også skabt af genren, der afspejler sig godt i handlingen og emnet. Temaet er netop kroppen. Kroppen set i forskellige stadier og perioder i livet. Kroppen som en samlethed og kroppen som en spredthed.
I teksten præsenteres de to personer der tilsyneladende lever af og som det samme. De tænker ens og ligner hinanden. “Vi tænker de samme tanker.
Vi taler det samme sprog [...] Vi er lige høje. Vi er lige ydmyge og lige indbildske.” De lever i symbiose og nærmest indelukket i en boble, hvor de leger og elsker med hinanden.
Først; “Vi er verdens centrum”, dernæst “Vi leger, at din hånd er en hest, der løber over min mave”.
De præsenteres som et par, sandsynligvis et yngre midaldrende par, der har levet sammen i nogle år nu, ikke mange, men alligevel nok til at være påvirket og afhængige af hinanden og nu ikke kan give slip på hinanden. Forholdet mellem de to udvikler sig drastisk gennem teksten.
Hovedpersonen, jeget, beskriver deres tilværelse som værende en samlethed til at være spredthed. Tilværelsen opløses.
De kommer først rigtig tæt på hinanden, som var de tvillinger i fostertilstand, der omklamres af den andens tilværelse og tryghed. Også et tegn på en begyndelse.
De er altså først lige blevet en vigtig del af hinanden og det er ikke nu der skal gives slip. Så kommer adskillelsen.
Den kommer som et chok for dem begge. I afsnittet CELLEDELING bliver der beskrevet en sorgfuld og sørgmodig adskillelse fra den førhen fælles krop og organisme, hvor nu en del af den må forlades og gives slip på.
“Vores kroppe adskilles fra hinanden, og skilles ad hurtigere end vi havde kunnet forestille os.
Skriv et svar