Indledning
Novellen er skrevet af Thomasine Gyllembourg (1773-1856). Hendes søn Johan udgav i 1833 3 bind, som hed ”noveller af Thomasine Gyllembourg”, hvor dette uddrag kommer fra.
Den ligger i perioden 1800-1850, hvilket gør at den er præget af tiderne biedermeier og romantikken. Thomasine arbejdede meget med noveller, hvilket dette også er, og genren er episk/prosa.
Hun brugte sine personlige erfaringer i sin skrivning. Hun skriver meget om hverdagens gang, hvor forholdet til familien var omdrejningspunktet.
Her kom hun meget ind på trygheden og nærheden i familien, hvilket er grundlaget til om man er lykkelig eller ulykkelig.
Hun skriver meget om kvindens rolle, hvori hun bruger mange af de iagttagelser, hun har haft igennem sit eget liv gennem det københavnske borgerskab, venner og familie.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Periodens træk ses tydeligt i novellen. Det er historien og hverdagen, hvor bag der bag væggene i huset gemmer sig en spændene fortælling, lige såvel som der er i alle andre hjem.
Men hvor man tegner et vis billede af sig selv i forhold til samfundet, samt hvordan man ønsker at fremstå.
Billedet ”Fru Gyllembourg læser op af sine hverdags-historier for J.L Heiberg og frue” er fra 1870 og er malet af Wilhelm Marstrand.
På billedet ser vi Thomasine Gyllembourg, som læser op for J.L Heiberg og fruen i deres hjem.
J.L står for Johan Ludvig som er Thomasines søn. Billedet blev lavet mange år efter Thomasines død. På væggen ses et portræt-billede af Thomasine som er lavet af Jens Juel.
Thomasine var født og opvokset i det rige selskab, hvilket også ses på hendes fremtoning. Hun er blevet gammel, men ser stadig nydelig og ren ud i hendes klæder.
Dertil har hun i sine yngre år også fået lavet et portrætbillede af sig selv, hvilket tyder på hun var været velstillet. Hendes søn Ludvig er dertil velstillet, hvilket ses ud fra hans tøj og rummet.
Biedermeier trækkene ses meget i manden og kvindens udtoning, idet Ludvig sidder og slapper af, hvor fruen samtidigt sidder og ordner noget tøj.
Hierarkiet er altså endda til stede på billedet. Det samme gør sig gældende i drøm og virkelighed, dog er det uvant i denne historie, at Lise som er fruen, ikke ordner de huslige pligter.
Billedet her, passer dermed bedre til Biedermeier tidens harmoni. De sidder alle sammen meget tæt, og man føler en hvis idyl og fred i billedet.
Både fruen, Ludvig og hunden sidder og kigger fredfyldt på Thomasine, hvilket giver et vis bånd mellem dem, en harmoni. Bordet er det der skaber situation og bringer dem alle sammen.
De sidder samlet inde for husets vægge, og der opstår en harmoni idet de alle sammen sidder og hygger rundt om bordet.
De sidder altså her i trygge rammer. Det var også det fortælleren talte om, at han glædede sig til når han kom hjem fra arbejde, en fredfyldt harmoni med familien.
Dertil er blomsterne hævet højt, hvilket skaber et vis midtpunkt for billedet, men samtidig bringer det smukke stykke natur indenfor.
Der eksisterer altså intet dårligt på dette billede, kun det gode, man ville forvente i et borgeligt hjem i Biedermeier tiden.
Vasen er dertil lavet i porcelæn, hvilket var en stor interesse og prægede Biedermeier tiden. Dertil ses det også på stolen Thomasine sidder på, at den er fra daværende tid.
Der er lagt stor fokus på møblets geometrisk opbyggede former, hvor den samtidig er meget forenklet uden mange detaljer.
Skriv et svar