Indledning
Hvis man tager et kig tilbage på kvinderenes roller i 1800-tallet, og kvindernes roller i dag, kan man hurtigt konkludere, at der er sket kæmpe forskel og ændring gennem tiden.
Dengang var der nogle helt anderledes normer, værdier og forpligtelser. En kvinde under den tid var forpligtet til at blive hjemme og passe børnene, mens manden var ude og tjene penge så han kunne forsøge familien.
Kvinderne blev nærmest usynliggjort i samfundet, og blev forbundet med at være undertrykte. Undertrykkelsen kom især til udtryk i ægteskaberne.
Mændene og samfundet generelt, havde store krav til hvordan en kvinde skulle være og opføre sig dengang. Hun skulle helst være smuk og intelligent, men også vise kærlighed og omsorg.
Derfor kunne en kvinde hurtigt blive set ned på, hvis hun traf de forkerte valg og ikke fulgte de normer der var.
Men i Thomasine Gyllembourgs novelle ”Drøm og virkelighed”, er der byttet om på rollerne, da man følger en mand, som indser at han har truffet det forkerte valg og bryder de normer som der var tillagt en mand.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”Drøm og virkelighed” handler om en ung mand, som lever et liv han ikke havde forstillet sig han ville leve. Han skelner mellem sine drømme og virkeligheden.
Han drømmer om at arbejde og studere om dagen, og komme hjem til en familie med masser af kærlighed om aftenen, men hans drøm gik kun halvt i opfyldelse. Han får drømmejobbet, men ikke familien.
I stedet kommer han om aftenen hjem til sin tidligere tjenestepige, Lise, som han har ligget i seng med og fået et barn med. Derfor må han nu må besøge og forsørge dem i skjul, da de ikke er gift.
Hovedkarakteren i denne fortælling er manden, som også er Jeg-fortælleren. Han boede med sin onkel, som var meget streng og blev derfor rasende, da han opdagede, Jeg-fortælleren og Lises forhold til hinanden.
Da Lise var gravid, sagde onklen at manden enten skulle forlade hende eller flytte ud af huset, da de ikke er gift, men har fået et barn, hvilket var et kæmpe tabu dengang.
Jeg-fortælleren vælger at flytte ud af onklens hjem, da Lise er hans store kærlighed. Efter barnet blev født, skulle han i skjul forsørge Lise og barnet
men det er svært, da Lise og Jeg-fortælleren ikke har et særligt godt forhold til hinanden. Han gør sit bedste, for at Lise og barnet skal leve deres bedste liv.
Allerede i begyndelsen af novellen kan man se at han tager sig godt af dem, ”Allerede næste Dag lejede jeg en smuk, lille Lejlighed til Lise…
Jeg forsynede hende lille Bolig med alle Fornødenheder, indrettede den smukt og sirligt, skaffede ved min Værtindes Hjælp en ung Tjenestepige til hendes og Barnets Opvartning og besørgede
at hun dagligt fik Maden tilbragt fra en Restauration, saa at hun ret kunde nyde et roligt og sorgfrit Livs Behageligheder.” (Gyllembourg, 1833).
Her ses det tydeligt at han kun vil dem det bedste, selvom der er en svær kommunikation mellem Lise og barnets far.
De to er fra helt forskellige lag i samfundet, hvilket måske er grunden til at det er svært for dem at kommunikere. Jeg-fortælleren kommer fra en velhavende familie og har aldrig manglet noget i sit liv.
Han har læst til jura, hvilket giver læseren et indtryk af at han er klog og intelligent. Selvom han har alle disse ting, er det som om han har en indre konflikt med sig selv, om han har truffet det forkerte valg med Lise.
Bipersonen, Lise, kommer fra et helt andet miljø i forhold til Jeg-fortælleren. Hun var en pige som var fra en af de laveste lag i samfundet.
Skriv et svar