”Fantasi og vanvid” & ”Alkyones Drøm. Skitse” | Analyse

Uddrag
Jeg vil fortage en analyse af digtet ”Fantasi og vanvid” skrevet af H. C. Andersen, derefter vil jeg sammenligne digtet med oliemaleriet ”Alkyones Drøm. Skitse”, malet af C. W. Eckersberg fra året 1813. Jeg vil særligt sætte fokus på Romantikken. Romantikken kan inddeles i 5 retninger: Nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, biedermeier og romantismen. I min opgave vil jeg belyse hvordan H. C. Andersen dyrker romantismen i sit kunstværk. Jeg vil efterfølgende sammenligne ”Alkyones Drøm. Skitse” med ”Fantasi og vanvid” og se på, hvordan de begge forholder sig til romantismen.

Digtet ”Fantasi og vanvid” er fra H. C. Andersens digtsamling ”Digte” og er skrevet i 1830, midt i perioden, romantikken. Digtet er et dramatisk digt og indeholder 8 strofer. Den første strofe indeholder 34 verselinjer, og herefter indeholder de næste 6 strofer hver 8 verselinjer. De 6 strofer indeholder alle samme rimstruktur, som lyder således: a, b, a, b, c, c, d, d. Den sidste strofe har samme rimstruktur som første strofe, som lyder: a, a, b, b, c, c, d, d, e, e, (Enderim). Digtet er som sagt et dramatisk digt, da H. C. Andersen skildrer oplevelserne med tanker og følelser ved hjælp af replikker.

H. C. Andersens digt ” Fantasi og vanvid ” handler om en vandringsmand som prøver at finde sig selv og undersøge universet. H. C. Andersen dyrker særligt romantismen i og med det gode og onde afspejles i vandringsmanden. I første strofe bliver han draget ned i elvens strømme, og ser en underdejlig dreng.

Drengen kan tolkes, som at være det gode i vandringsmanden. Når man er underdejlig, så er man usædvanlig dejlig. Drengen synger om det dybe og det høje. Pigen kan tolkes, som at være det onde i vandringsmanden. Her ser man hvordan pigen og vandringsmanden hører sammen: (v. 90, s.8) ” Den blege pige hist – hun er min søster” Vi får at vide, at det er hans søster, og det kan tolkes som, at han i virkeligheden er i ét med hende.

Pigen bliver ved hjælp af bl.a. denne sammenligning og metafor fremhævet som en forfærdelig pige: ”Hun synger som når stormen bølgen slår” og ”Det mørke øje brænder” (v. 22-23, s.1). Det er ikke en rar lyd, når stormen rammer bølgen. Mørke øjne der brænder, er meget negative ladet ord. Der bliver tydeliggjort for læseren, at hun ikke er god. Både alferne og elverne i digtet gør det hele lidt eventyrligt og magisk, og læseren får en følelse af, at hvad vandringsmanden oplever, kun foregår inde i hans hoved. H. C. Andersen beskriver vandringsmanden som en splittede person. Han har en mørk side og en lys side, disse to sider udspaltes i to personer, men er i virkeligheden to sider af samme person. H. C. Andersen viser vandringsmandens konflikter ved brug af dobbeltgængermotivet.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her