En sommerdrøm skitse | Analyse

Indledning
Kigger man på dette værk, denne novelle, vil man straks genkende Herman Bangs næsten ikoniske, vovede og provokerende tilgang til de litterære normer dengang.

Ud over, at han selv i egen person var debatskabende grundet hans homoseksualitet blandet med hans store succes samt selviscenesættende værker så evnede han at indføre og næsten skabe en nutidig uundgåelig litterær genre når man snakker dansk litteraturhistorie.

Går man helt tilbage til rødderne og historien om Hermann Bang kunne hans livsrammer og oprindelse virke som et næsten perfekt sammenfald med Det Moderne Gennembrud

for med en opvækst i en ellers robust præstefamilie, der hurtigt skulle vise sig at blive dybt dysfunktionel og psykotisk, og med en mere eller mindre psykisk syg far.

Indholdsfortegnelse
Analyse og fortolkning

Uddrag
Og mennesket er liges præcis i fokus under Det Moderne Gennembrud, for med tanken om, at mennesket er styret af egne drifter og med et udgangspunkt i ens sociale arv

skaber Herman Bang hans fortællinger. I vores noveller her kender vi hverken til navn eller køn, men vi ved, at vores to hovedpersoner er du’et og jeg’et.

Starter vi med at kigge på de to er der et klart og tydeligt kærlighedsforhold, om de er gift eller om der bare er tale om en sommerromance vides ikke, men kærligheden er der.

Det kan bl.a. ses i teksten hvor deres forhold beskrives som en elskov.2 Ud over det sammensætningen af de to ord ”vor kærlighed”3 også en tydelig indikator på at der er det her indforstået forhold imellem de to.

Men lige så sikker man er på at kærligheden har været til stede lige så sikker er man også på, at den er forbi. For når man kigger på selve erindringer og de reelle situationer går du’et fra at være tiltalt som ”De” eller ”Deres” i erindringerne af jeg’et til, at de faktisk er dus i selve samtalen.

For eksempel står der i en og samme linje: ”De stod der allerede: ”Saa kommer du dog”4 eller igen længer nede: ”… men pludselig saae De op: ”Hvorfor kysser Du mig ikke?””5.

Der er altså derfor skabt en distance imellem de to fra den fortalte episode til det tidspunkt hvor det hele bliver genfortalt og erindret.

Det må, alt andet lige, være resultat af det her brud imellem de to, som både kan læses direkte i deres samtale, men som også afspejles igennem den impressionistiske beskrivelse af omgivelserne.

Kigger vi i selve samtalerne og erindringer læses det tydeligt, at det er forbi. Allerede i første sætning læser vi, at deres bekendtskab døde6, noget som vores ”jeg” tydeligvis

er uforstående og forundret over7. Den endelig slutning finder vi dog længere nede i teksten hvor du’et i båden ude på søen udbryder ”Aa, hvor er livet trist”8, efterfulgt af ”Og vi vidste begge, at det var Gravsangen over vor Kjærlighed”9.

Kigger vi på de sceniske beskrivelser sker der også et skift. Det ellers tidligere nærmest glorificeret ”Villa Ida” hvis veranda var tydeligt oplyst ud over vandet10 og hvis vals fra klaveret føres ud over vandet ligeså11.

Men efter jeg’ets tilbagevenden er huset en helt anden oplevelse. Skyerne bag vandet er mørke og vejret er blevet råt12 og inde i selve huset er luften indeklemt og ”mættet med støv”13.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu