Indledning
Drømmesynet for en kvinde er ligestilling. Men når kvinder tænker på ligestilling kan det formodes, at de omfatter at ligestilling ikke holder ordets betydning.
Hvis man tænker tilbage til 1800-tallet, og hvordan ligestilling dengang blev opfattet, tyder meget på, at tiden har ændret mænd og kvinders syn på ligestilling.
I dagens Danmark har kvinder mange rettigheder, som de fleste kvinder ikke havde i 1800-tallet. Oftest gik kvinden derhjemme, passede hus og børn – kvinder havde derved ingen stor indflydelse på samfundet.
Som kvinde var man afhængig af ens mand. Kvindeundertrykkelsen var ekstrem, og mænd havde store krav. Mænd havde krav til kvindens udseende og feminine side.
Indholdsfortegnelse
Analyse af ” Drøm og virkelighed” og ”Kvinde som klæder sig på” Kvindes drømmesyn
- Novellens socialklasser
- Lise og kvinden iført den hvide kjole
- Novellens og maleriets tidsperiode
- Novellens forløb
- Novellen og maleriets tematik
- Det moderne gennembrud - perspektivering
- Det 21. århundrede - perspektivering
- Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Drømmesynet for en kvinde er ligestilling. Men når kvinder tænker på ligestilling kan det formodes, at de omfatter at ligestilling ikke holder ordets betydning.
Hvis man tænker tilbage til 1800-tallet, og hvordan ligestilling dengang blev opfattet, tyder meget på, at tiden har ændret mænd og kvinders syn på ligestilling.
I dagens Danmark har kvinder mange rettigheder, som de fleste kvinder ikke havde i 1800-tallet. Oftest gik kvinden derhjemme
passede hus og børn – kvinder havde derved ingen stor indflydelse på samfundet. Som kvinde var man afhængig af ens mand.
Kvindeundertrykkelsen var ekstrem, og mænd havde store krav. Mænd havde krav til kvindens udseende og feminine side.
Der blev skabt et skønheds ideal for kvinden og en drømmekvinde skulle fremstå i 1800-tallet. Kvinden skulle ifølge manden klæde sig ordentligt og pænt, være intelligent, give omsorg og kærlighed.
Disse krav var mange kvinder i 1800-tallet opvokset med. Men kan man være lykkeligt forelsket, hvis man kommer fra to forskellige socialklasser i samme samfund?
Novellen ”Drøm og virkelighed”, som er skrevet af Thomasine Gyllembourg i 1833 har netop sat fokus på spørgsmålet.
Jeg vil i følgende afsnit analysere ”Drøm og virkelighed”, hvorefter der sammenlignes til maleriet ”Kvinde som klæder sig på” malet af Anders Zorn i 1893.
I og med at uddraget er en del af fortællingen ”Drøm og virkelighed” oplyses der i en fodnote, at jeg-fortælleren boede ved sin velhavende onkel.
Jeg-fortælleren boede der, da vedkommende er forældreløs. Forholdet mellem onklen og jeg-fortælleren blev vendt på hovedet, da onklen hørte om jeg-fortællerens hemmelige forhold.
Onklen blev rasende, fordi jeg-fortælleren ventede barn med hans elskerinde Lise. Derved stillede Onklen et ultimativ, om at jeg-fortælleren;
enten skulle han gå fra Lise eller så skulle han flytte. Da hans kærlighed for Lise var stor, valgte han at flytte. På trods af, at han brud normerne for drømmen om kærlighed, varerede kræligheden mellem dem ikke ved.
De blev ikke gift, men fik i stedet børn sammen. I 1800-tallet var det et tabu, at få børn før ægteskab, og derfor kunne man risikere at blive set ned på, hvis sådan en hændelse fandt sted.
Skriv et svar