Analyserende artikel af to Grundlovstaler fra 2015

Indledning
I det moderne Danmark er borgerne i vores samfund bygget op af forskellige led og systemer. Det samme kan vi trække over til retorikken i tale. Hvis en del af befolkning begynder at modarbejde resten af befolkning, kommer der kaos og forvirring.

Dette er både på grund af opbygning af vores samfund, men også mentaliteten som individer. Den enkelte kan udføre en opgave mere effektivt og få et bedre resultat, hvis deres opgave er præcis, og alle borgere arbejder sammen.

Det samme gælder, når vi får noget fortalt. Dermed er en god retorik vigtig for en tale, da det kan fange modtagerne og give dem en forståelse af hensigten med talen. Dette kan selvfølgelig også gå den anden vej og ødelægge hensigten med en tale.

Helle Thorning-Schmidts tale bliver holdt den 5. juni 2015, som er en vigtig dag for den danske historie af to grunde. Det er nemlig både grundlovsdag, men også hundred år siden de danske kvinder fik stemmeret.

Dette er også et stærkt fokus i hendes tale, som vi kan se da hun allerede fra linje 9 og igennem næsten hele talen fokuserer hun på dette dermed bliver det hendes overordnet og eneste emne.

Det kan dog være forvirrende da hun i løbet af talen fortæller om, hvordan kvinder bliver diskrimineret selv i denne nyere tid som man kunne tro, skulle være et nyt emne om diskrimination, men dette føre hun så tilbage til ændringen i grundloven tilbage i 1915.

Uddrag
Den samme dag holdt Inger Støjberg fra Venstre også tale. Hendes overordnet emne er dog det modsatte Helle Thorning-Schmidts. Her kommer hun ind på, at der er for meget fokus på de højtuddannede etnisk danske kvinder som allerede har det godt på mange måder.

Hun vil have, at nutidens feminister skal se på de danske indvandrerkvinder. Da en ud fem ikke-vestlige unge indvandrer og andengenerationsindvandrer oplever, at deres familie blander sig i deres valg af kæreste eller ægtefælle.


En fælles ting i vores to taler er det enkle og nemt forstående sprog som bliver styrket af det høje forbrug af korte afsnit og sætninger. Dette får lytteren til at have en højere forståelse og kan derfor nemmere reflektere over det, der bliver sagt og hjælper med at kunne se det større billede som begge talere ønsker.

I den ene tale er der et højt brug af ord som kvinder og piger mens i den anden bliver der konsekvent sagt indvandrerkvinder. Dette passer også med de to taleres overordnet emner mens Inger Støjberg viser en utilfredshed med den daværende statsminister, som er vores anden taler.

Dette giver hun til udtryk på (l. 118) hvor hun siger "Ja, vi har også fået en kvindelig statsminister. Ikke, at det er noget, jeg går og fejrer lige i disse dage…".

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu