Indledning
I det moderne gennembrud, skete der mange ting. Der skete meget i produktionen af forskellige vare, landbruget, og menneskerettigheder.

Man byggede videre på tanker, som blev præsenteret i oplysningstiden. Tanker som, at ethvert menneske skal behandles som et projekt i sig selv.

I oplysningstiden hvor man går fra det meget religiøse styre, til hvor man begynder at stille spørgsmålstegn ved hvordan samfundet fungere. Folk bliver oplyste.

I det moderne gennembrud tager man så de samme tanker. Man begynder at sætte meget fokus på naturvidenskab, som kommer ind i litteraturen.

Der kommer flere tanker om kvinders frihed, klasser og religion. På landet skete der også meget. Man begyndte at anskaffe sig maskiner, som kunne gøre det samme stykke arbejde, på meget kortere tid.

Mange bønder begyndte selv at eje jorden. Det betød en at bønderne blev rigere, og ikke behøvede så meget hjælp, til at styre gården.

Det betød også at landsbyfællesskabet blev ophævet, da folk købte alt jorden, som landsbyen havde. Der var ikke noget tilbage som kunne bruges af de svageste i samfundet. Husmændene var blandt dem som blev hårdest ramt, da mange af dem stod uden job.

Derudover fik de ikke del af den nye rigdom som bønderne oplevede. De stod derfor pludselig meget tættere på bunden af samfundet end før. Leveforholdene var derfor dårligere for dem end før, da man ikke havde brug for dem. lige så meget som før.

Jeg har valgt at fokusere på landbruget, og levevilkårene i landbruget under det moderne gennembrud. Det har jeg fordi jeg synes det var en af de mest spændende emner jeg kunne vælge.

Hvordan var levevilkårene på landet og hvordan blev de skildret i dansk litteratur i perioden 1870-1900?

For at finde ud af det, vil jeg redegøre for levevilkårene på landet i Danmark i denne periode. Jeg vil derefter foretage en analyse og fortolkning, af Henrik Pontoppidans novelle Knokkelmanden (1887), med fokus på hvordan levevilkårene på landet blev skildret i den danske litteratur.

Derefter vil jeg foretage en kildekritisk analyse af Jeppe Aakjærs artikel: Et Karlekammer, og Carl Westergaards Leder i Tyende Bladet med fokus på levevilkårene på landet, og tyendes leveforhold og rettigheder.

Herefter vil jeg vurdere hvilke årsager der medvirkede til en forbedring af levevilkårene.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Metoderefleksion
Redegørelse
Knokkelmanden
Et Karlekammer
Leder i Tyende Bladet
Sammenligning
Vurdering af årsager til forbedring
Konklusion
Litteraturliste

Uddrag
På landet i det moderne gennembrud (1870-1900), begyndte mange bønder selv at eje deres jord. Derfor blev de rigere, da de slap for at betale, for at dyrke jorden. På grund af, at bønderne fik deres eget jord, betød det at landbrugsfællesskabet blev ophævet, med indførelsen af enclosure.

Man delte ikke ens jord mere, og havde ikke noget til de fattigste, som man havde haft før. Førhen havde man små stykker jord forskellige steder rundt om byen. Nu blev ens jord samlet og indhegnet, så de andre ikke kunne dyrke den. Det skete med alt jorden, og så var der ikke mere tilbage til fællesskabet. Levevilkårene var derfor dårligere nu for de svageste i samfundet.

Mange gårdmænd begyndte også at ville effektivisere deres gård med maskiner. Det gjorde at mange begyndte at flytte væk fra landet, og ind til byerne for at få arbejde på fabrikkerne.

Der var også et betydeligt fødselsoverskud på landet, og kun et mindretal kunne gøre sig håb om at blive gårdejere . At erhverve sig et husmandssted var langt nemmere.

Omkring år 1835 var antallet af husmandsfamilier på 90.000. I 1870 var det vokset til 139.000 og i 1905 var det blevet til 212.000 . På det tidspunkt var det kun omkring en tredjedel af husmandsbrugene som kunne forsørge en familie.

Næsten halvdelen af dem (91.000) var blot huse uden jord, til at dyrke afgrøder på, og derfor tjene penge . Derfor blev de nødt til at arbejde til leje for godsejere, eller bønder. De var derfor meget afhængige af arbejdet, og derfor var der stor usikkerhed.

En stor del af husmand befolkningen levede på sultegrænsen, og var mærket af det hårde slid.