Indledning
D. 9. april 1940 blev Danmark angrebet af tysk militær, hvor Danmark efter kun få timer overgav sig.
For at beholde så meget politisk dansk indflydelse som muligt, indgik den danske regeringen et samarbejde med besættelsesmagten.
Samarbejdspolitikken betød, at den danske befolkning kunne klare sig rimeligt og have forholdsvis normal tilstedeværelse under besættelsen.
I begyndelsen af besættelsestiden udviste danskerne ikke meget modstand, men så startede en national vækkelse, hvor mange danskere begyndte at udvikle et patriotisk sindelag.
Derudover voksede modstanden til besættelsesmagten også, hvilket blandt andet ses ved at sabotageaktiviteten steg kraftigt.
Derfor begyndte besættelsesmagten at forlange større krav, som f.eks. dødstraf ved sabotage. Kravene ville Danmark ikke acceptere.
Det resulterede i et brud på samarbejdspolitikken, hvilket var begyndelsen på en farlig tid for de danske jøder, som besættelsesmagten havde planer om at evakuere og placere i den tyske koncentrationslejer Theresienstadt.
Det viste sig at være vanskeligere end forventet for det hemmelige tyske politi, Gestapo, som primært blev mødt af tomme huse.
I denne opgave vil jeg undersøge hvordan, at det har lykkedes så mange af de danske jøder at overleve jødeevakueringen i 1943.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Problemformulering 4
Metode 5
Redegørende afsnit 6
- Samarbejdspolitikkens ophør 6
- Forslaget om jødeevakueringen 6
- Flugten 6
Analyserende afsnit 8
- Flugtens konsekvenser for jøderne og motivet for at hjælpe 8
Diskuterende afsnit 12
Konklusion 14
Litteraturliste 15
- Primær litteratur 15
- Sekundær litteratur 15
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Metode
Til min besvarelse af problemformuleringen har jeg anvendt både dansk- og historiefaglige metoder.
Til den redegørende del er der brugt adskillige kvalitative tekster herunder både primær og sekunder litteratur.
Jeg har anvendt den kildekritiske metode, når min primære kilde analyseres. Kilden er en dagbog af Salomon Blachmann, som både kan være et levn eller beretning, da det ikke er den originale udgave, som jeg har brugt.
Den giver et indblik i, hvordan flugten for en jøde har fundet sted, og hvilke konsekvenser som det havde for jøden at skulle flygte.
Der forekommer en mere detaljeret og omfattende prætention af kilderne i forbindelse med analysen.
Jeg har været kildekritisk ved at tage forlag, skribent, dato, formål mm. i betragtning.
Der gøres også brug af kvantitative kilder ved form af antal flygtende jøder, priser for flugten osv. Brugen af forskellige kilder bliver mere trofast, da oplysningerne understøtter hinanden ved at krydstjekke.
Der er brugt danskfaglige teorier som den socialhistoriske metode. Den socialhistoriske teori er valgt, da jeg ønsker at koble teksten til det samfund og den samtid, hvori den er skrevet. Jeg kigger på forholdet mellem jøden Salomon og det samfund, som han lever i.
Der bliver primært brugt synkronanalyse, da jeg undersøger konsekvenserne for en jøde under en bestemt periode nemlig jødeevakueringen i 1943.
I diskussionen er der foretaget en komparativ analyse ved, at jeg sammenligner hvordan, at det har lykkedes så mange jøder i Danmark at overleve i forhold til i Tyskland.
Redegørende afsnit
Samarbejdspolitikkens ophør
D. 29. august 1943 ophørte samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland, som var den særlige ordning, der eksisterede mellem Danmark og Tyskland under besættelsen.
Formålet for samarbejdspolitikken var at bevare så meget magt som muligt i danske hænder.
Dog var ikke alle tilfredse med regeringens beslutning om at sammenarbejde med tyskerne, og mange anså samarbejdet for at være moralsk forkasteligt.
Modstandsbevægelsen voksede derfor i årene 1941-1943. Især hen over sommeren 1943 voksede modstanden markant, da Tyskland led en række alvorlige tilbageslag på blandt andet øst- og middelhavsfronten.
Mange danskere begyndte at indse, at krigen snart ville være slut, og opfattelsen nærede danskerne til at gøre modstand. Antallet af sabotager steg derfor.
Det havde førhen lykkedes at mindske mange af de krav, som tyskerne stillede, men modstanden var blevet så tydelig, at besættelsesmagten ikke længere ville finde sig i hændelserne.
Derfor begyndte besættelsesmagten i august 1943 at tvinge den danske regering til at indføre en række tiltag, som var upopulære blandt danskerne, hvilket kulminerede i august 1943.
Tiltagene inkluderede blandt andet mange forbud som forsamlingsforbud, strejkeforbud og udgangsforbud. Derudover ville dødstraf blive indført ved sabotage eller medvirkende til sabotage.
Den danske regering var ikke villig til at imødekomme disse krav, og derfor overtog besættelsesmagten ledelsen af landet d. 29. august 1943.
Forslaget om jødeevakueringen
Werner Best, som var den rigsbefuldmægtigede i Danmark, sendte d. 8. september 1943 en opfordring til Berlin om en jødeaktion i Danmark.
Natten mellem den 1.- 2. oktober 1943 iværksatte besættelsesmagten en aktion mod de danske jøder.
De danske jøder skulle evakueres og deporteres til den tyske koncentrationslejr Theresienstadt. Senere i opgaven vil årsagen til Bests handling blive analyseret.
Skriv et svar