Problemformulering
Analyse af Danmarks samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt i perioden 1940-43.
Analyse af baggrundene for Danmarks beslutning om at indgå i samarbejde med den tyske besættelsesmagt, baseret på relevant kildemateriale.
Desuden en vurdering af årsagerne til Danmarks beslutning om at afbryde samarbejdspolitikken i 1943.
Indledning
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland, hvilket resulterede i, at den danske regering valgte at samarbejde med besættelsesmagten.
Dette samarbejde gjorde det muligt for den danske regering at bevare sin selvstændighed og fortsætte med at styre landet.
Sammenlignet med andre besatte lande oplevede danskerne relativt gode forhold. I tre år samarbejdede regeringen med Tyskland, og man tilpassede både økonomien og udenrigspolitikken efter tyskernes ønsker.
Til gengæld håbede man på at undgå en fuldstændig tysk overtagelse af landet og ønskede at beskytte befolkningen mod krigens lidelser samtidig med at man fastholdt den folkelige enhed bag det parlamentariske demokrati og de politiske institutioner.
Dog har denne periode ført til store debatter om, hvorvidt en samarbejdspolitik var den bedste måde at håndtere situationen på.
Indholdsfortegnelse
Indledning og problemformulering
Samarbejdspolitikken
Sabotage
Samarbejdspolitikkens ophør
Hvorfor en samarbejdspolitik?
Fordele for begge parter
Bruddet med samarbejdspolitikken
Konklusion
Dato og underskrift
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Samarbejdspolitikkens ophør
Bølgen af uroligheder, sabotage og strejker blev senere kendt som augustoprøret. Tre faktorer spillede en afgørende rolle i udviklingen af augustoprøret.
Først og fremmest led Tyskland nederlaget ved Stalingrad i vinteren 1942/1943, og Mussolini faldt i Italien den 25. juni 1943.
Krigen begyndte at tippe til fordel for de allierede, og det var ikke i Danmarks interesse at forblive i samarbejde med Tyskland. Derudover havde arbejdsforholdene forringet sig i besættelsesårene.
Der var blevet gennemført store sociale nedskæringer, arbejdsløsheden var steget, og priserne var steget, mens lønningerne ikke fulgte med.
Forholdene begyndte dog at blive bedre fra 1943, hvilket gav arbejderne mere energi til at kæmpe og udføre flere ulovlige strejker. Man mente, at kampen for bedre arbejdsvilkår også var et forsøg på at skade den tyske produktion.
Den tredje faktor lå i, at modstandsbevægelsen fik mere støtte fra befolkningen og dermed mere magt.
Sommeren 1943 blev præget af sabotageaktioner, hvilket udløste tyske modforanstaltninger, der igen førte til flere strejker eller fastholdelse af tidligere strejker. Samtidig blev tyskerne gradvist mere brutale, hvilket eskalerede situationen.
---
Fordele for begge parter
Spørgsmålet er, om der var tale om et samarbejde eller forhandlinger mellem Danmark og Tyskland, da begge parter opnåede forskellige fordele ved dette samarbejde.
Danskernes plan med samarbejdspolitikken var at bevare det danske demokrati og opretholde landets egen styreform. Man ønskede at holde tyskerne så langt væk som muligt fra regeringen.
Beslutningen blev truffet ud fra overvejelser om at undgå en besættelse som i Polen og bevare indflydelse over vigtige institutioner som politi og domstole.
For regeringen var det vigtigere at overleve som en social, politisk og kulturel enhed end at holde fjenden ude. Man ønskede at beskytte befolkningen mod krigens ulykker og fastholde den nationale enhed.
I løbet af samarbejdspolitikken formåede Danmark at bevare kongehuset, Rigsdagen, det danske politi og domstole, og den danske regering fortsatte med at lede landet.
Skriv et svar