Indledning
Den danske forfatter Svend Åge Madsen introducerede begrebet den eksistentielle fortælling. Selvom det primært anvendes inden for dansk litteratur, forekommer det faktisk i forskellige tekster af udenlandske forfattere.
Ifølge Svend Åge Madsen er den eksistentielle fortælling en særlig dansk genre, der kombinerer H.C. Andersens fortælleglæde og teologen og filosoffen Søren Kierkegaards eksistentialisme.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Marlon er på mange måder en slags personificering af skumhed. Han indeholder al den rastløshed, som Veronesi omtaler, den manglende evne til at danne billeder, som Svend Åge Madsen nævner, søgen efter uendelighed og ønsket om at forsvinde i noget uden for en selv, som Emborg og Sørensen beskriver, og evnen til at gå fra oplevelse til oplevelse uden at reflektere over dem, uden at omsætte dem til erfaringer, som hele tekstsamlingen handler om.
Marlon forener alle disse træk, som ifølge Veronesi er karakteristiske for den unge generation. Metaforen med anatomien og Marlons besættelse af den har flere symboliske lag.
For det første symboliserer den Marlon's totale mangel på selvindsigt og hans søgen efter sig selv gennem det fysiske. Anatomien repræsenterer også, hvordan Marlon skummer igennem livet.
Han fokuserer først på et organ (et øjeblik), springer derefter videre til det næste, alt imens han er hyperfokuseret, men uden at reflektere over det bagefter.
På den måde opnår han aldrig en dybere selvindsigt. Dette leder ham til at dissekere Greta, som han har dybe følelser for.
Han tror, at hvis han trænger dybt ind i hende, vil han kunne nå sit eget inderste, hvilket Greta symboliserer for ham. Men han opnår aldrig dette.
Dissektionsscenen, hvor Marlon arbejder sig gennem Gretas legeme, del for del, i sin søgen efter at nå hendes indre og opnå erkendelse om sig selv, viser tydeligt, hvordan Marlon har mistet enhver form for empati.
Han kan ikke længere sætte sig i andre menneskers sted, han lever kun for sig selv, eller rettere sagt, sin søgen efter sig selv.
Denne søgen ender dog forgæves, da Marlon til sidst sidder med Gretas hjerte i sine hænder, uden at have opnået noget. Han begynder at blive vanvittig, da han føler sig forfulgt af Gretas dissekerede krop.
Skriv et svar